Definition af udviklingshæmning:
"En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, der normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, d.v.s. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder."
W.H.O.
Årsagen til udviklingshæmning kendes langt fra i alle tilfælde, men kan være en følge af: arvelige faktorer (som f.eks. visse stofskiftesygdomme); kromosomfejl; skader, opstået i fostertilstanden; iltmangel under fødslen; for tidlig fødsel; hjerneskade opstået efter fødslen p.g.a. ulykke eller sygdom. I det fysioterapeutiske arbejde med voksne udviklingshæmmede er det således vigtigt at have indsigt i / forståelse for de mangeartede adfærdsændringer, en skade i hjernen kan medføre.
De mangeartede skader stiller tit særlige krav til
tålmodighed, fleksibilitet og opfindsomhed, både
fysioterapeutisk og pædagogisk. Metoderne er alment
kendt, men den praktiske virkelighed kan være speciel.
Fysioterapi kan, med en fysisk indfaldsvinkel, bidrage
til den personlige udvikling, og et hensigtsmæssigt
niveau af selvhjulpenhed.
På denne side kan du holde dig opdateret med viden
om nye redskaber. Du kan også beskrive redskaber,
der er nye for dig, og efterlyse anbefalinger fra dine
kolleger.
Udover fagrelevante bøger om fysioterapeutiske
metoder, kan det være godt også at sætte sig ind i
neuropsykologi og -pædagogik, psykologiske
teorier, samt litteraturen om den opvækst mange
voksne udviklingshæmmede har gennemgået.
Redigeret af : Lisbeth Svendler Nielsen, 12.07.2009
Til top