Hvordan kan fysioterapi hjælpe?

 
2

Alle kan få behov for hjælp fra en fysioterapeut, hvad enten det drejer sig om genoptræning efter en skade eller kirurgiske indgreb, smertebehandling eller generel træning.





Fysioterapi for voksne udviklingshæmmede foregår under meget forskellige forhold. Nogle steder i landet er fysioterapien tilknyttet et dagtilbud, i andre områder er den tilknyttet bostederne, men fysioterapien kan også findes som et selvstændigt tilbud med egne lokaler. Fysioterapeutens valg af metode vil afhænge dels af de aktuelle muligheder i lokalområdet, dels af klientens egne ressourcer. Nedenstående oversigt over problemområder og eksempler på behandlingsforløb er derfor udpluk af fysioterapeutisk praksis fra forskellige dele af landet.



Blandt de mest almindelige problemer, vi møder, er:

Anormal muskeltonusErgonomisk rådgivningFejlstillingerFunktionstabGenoptræning efter immobiliseringKontrakturerKoordinations- og balanceproblemerKorrektionskirurgiLungeproblemerManglende sanseintegrationMotorisk afviklingSmerteTab af bevægefunktionenTygge- og synkeproblemerVurdering af siddestilling og kørestol



   Anormal muskeltonus

   Den generelle spænding i muskulaturen kan være normal, høj,
   lav eller den kan være vekslende. Problemet ved en generelt
   høj eller lav muskelspænding er, at kropsdelene kommer til at
   indtage usædvanlige stillinger. Sådanne fejlstillinger kan føre 
   til smerte, nedsat bevægelighed og problemer med at indlede
   og vedholde funktionelle bevægelser. Det kan i nogen grad afhjælpes ved hensigtsmæssige justeringer af siddestilling, afspændende behandling, fysisk og mental forberedelse før bevægelse, samt brug af hjælpemidler.
Tilbage til toppen



   Ergonomisk rådgivning

   Den ergonomiske rådgivning vil ofte foregå som instruktion af
   personale og pårørende i hensigtsmæssige forflytningsmeto-
   der og håndtering i forbindelse med de mest fysisk handicap-
   pede. Men i takt med, at der oprettes flere og flere jobfunktio-
   ner til de bedst fungerende udviklingshæmmede, opstår også 
   et særligt behov for instruktion i arbejdsstillinger og anden ergonomisk rådgivning. Det kan ske i samarbejde med BST eller Arbejdstilsynet, men vil i mange tilfælde kunne udføres af en lokal fysioterapeut med kendskab til målgruppen.
Tilbage til toppen



   Fejlstillinger

   Ændringer af kropsholdning og fejlstillinger af kroppens led
   opstår typisk pga. spasticitet, med reduceret mulighed for
   egenbevægelse og manglende stillingskorrektion. Det er ikke
   altid muligt at forhindre eller forebygge fejlstillinger; men de
   kan undertiden forsinkes ved brug af skinner, specialfodtøj,
   korsetter eller andre former for kropsbårne hjælpemidler. Fysioterapeuten vil typisk indbefatte afspænding og udspænding af de stramme muskler og nerver i sit behandlingsprogram.
Tilbage til toppen



   Funktionstab

   Forskellige tilstande, som f.eks. aldersvækkelse, øget spasti-
   citet, psykisk instabilitet eller overvægt kan være årsag til, at 
   visse færdigheder mestres dårligere. Færdigheder, som
   tidligere kunne udføres uden problemer, er blevet besværlige 
   og uoverkommelige. Et fysioterapeutisk bud på hjælp til at genvinde sådanne færdigheder, kunne bestå i f.eks. balancetræning, motionstilbud, psykomotorisk støttende træning, funktionel træning, rettet specifikt mod de færdigheder, der ønskes bedret, og evt. udredning af behov for hjælpemidler.
Tilbage til toppen



   Genoptræning efter immobilisering

   Efter en skade eller en hospitalsindlæggelse vil der som
   regel følge en kortere eller længere periode med immobilitet.
   Herefter kan man føle sig generelt svag, usikker og ude af
   stand til at genvinde sit tidligere funktionsniveau Genoptræning
   efter f.eks. operation eller knoglebrud kan omfatte smertebehandling, specifik styrke- og koordinationstræning, rådgivning om aflastning og træningsforløb, samt funktionel træning frem mod det oprindelige funktionsniveau.
Tilbage til toppen



   Kontrakturer

   Kontrakturer er en følge af for høj spændingsgrad i muskula-
   turen. Hvis personen ikke selv er i stand til at bevæge sig, vil
   der let kunne opstå kontrakturer omkring leddene, sådan at
   resultatet i nogle tilfælde bliver en fejlstilling. Problemet kan 
   undertiden reduceres ved instruktion om hensigtsmæssig
   lejring og venderegime i løbet af natten, kombineret med udspænding, specielle siddesystemer og aflastning fra den siddende stilling i løbet af dagen. Ved svær spasticitet og stærke kontrakturer kan kropsbårne hjælpemidler blive nødvendige, for at bevare muligheden for funktion.
Tilbage til toppen



   Koordinations- og balanceproblemer

   Problemer med koordination og balance kan skyldes neuro-
   logiske sygdomme, sensoriske problemer, manglende
   sanseintegration, syns- eller høreproblemer, eller følger efter
   knoglebrud og immobilisering. Det fysioterapeutiske tilbud vil
   typisk omfatte koordinations- og balanceøvelser, vurdering af
   støttende foranstaltninger i hjemmet, og evt. vurdering af behov for hjælpemidler.
Tilbage til toppen



   Korrektionskirurgi

   Kirurgisk korrektion af fejlstillinger er noget, vi ser stadigt
   hyppigere blandt udviklingshæmmede. Det sker på ortopæd-
   kirurgens vurdering i samråd med pårørende. Det er som
   regel ret indgribende operationer, som foretages enten for at
   reducere voldsomme smerter, eller fordi der er sandsynlighed
   for en bedre funktion efter opretning af fejlstilling. Resultatet efter genoptræning er meget varierende og afhænger i høj grad af udgangspunktet før operationen, samt af brugerens egen forståelse og evne til samarbejde.
Tilbage til toppen



   Lungeproblemer

   Problemer som følge af reduceret lungekapacitet kan opstå
   blandt andet pga. lungesygdomme, spasticitet, ringe kondition 
   eller tendens til fejlsynkning. Fysioterapi kan hjælpe indirekte
   ved udarbejdelse af forskellige træningsprogrammer, eller
   passiv bevægetræning hvor egenbevægelse ikke er mulig.
   Lungefysioterapi og forskellige hjælpemidler, som PEP-maske og C-PAP kan understøtte lungefunktionen og kan, som et kontinuerligt behandlingstilbud, forebygge hyppige lungebetændelser.
Tilbage til toppen



   Manglende sanseintegration

   Hvis der ikke under opvæksten er sket en hensigtsmæssig
   integration af sanserne, som betyder, at de automatisk kan
   opfattes og reageres på parallelt med hinanden, så ser vi hos
   de voksne udviklingshæmmede enten over- eller underreage-
   rende sanser. En tilstand, som i forskelligt omfang forstyrrer
   fokus fra målrettede aktiviteter. Fysioterapeuten vil i nogle tilfælde kunne rådgive pårørende / personale vedr. stimulation, som kan hæmme overreagerende sanser og fremme de underreagerende, med det formål at øge opmærksomhed og koncentration i en given aktivitet.
Tilbage til toppen



   Motorisk afvikling

   Der kan findes mange årsager til, at færdigheder mistes, og 
   man bliver mere afhængig af de mennesker, man har omkring
   sig. Hvis spasticitet, fejlstillinger og / eller smerter er for
   voldsomme, eller hvis en demens er meget fremskreden, er det
   ikke længere muligt at vedligeholde eller bedre de motoriske
   færdigheder. Fysioterapeuten kan her hjælpe med at finde frem til støtteanordninger, forflytningsmetoder, siddesystemer og lejringer, som er de mest hensigtsmæssige i forhold til det aktuelle færdighedsniveau.
Tilbage til toppen



   Smerte

   Kronisk eller akut smerte vil altid påvirke livskvaliteten, og hindre
   personen i at fungere optimalt. Der findes mange forskellige
   metoder til smertelindring, blandt andet lejringsmetoder,
   siddesystemer, varmebehandling, afspænding og adskillige
   manuelle teknikker. Der kan anvendes el-terapi i begrænset omfang, og kun til de brugere, der har en pålidelig smerteregistrering, og som kan kommunikere den. Smertebehandling vil typisk foregå i samråd med lægen, som står for den supplerende medicinske smertelindring.
Tilbage til toppen


   Tab af bevægefunktionen

   Et tab af bevægefunktionen kan være et langsomt tiltagende 
   problem, eller det kan skyldes pludselig sygdom eller ulykke.
   Problemet kan afhjælpes eller reduceres ved et veltilrettelagt
   træningsprogram, rettet mod såvel at genlære bevægemønstre som at genvinde tilliden til egen bevægefunktion. Når den optimale funktion er opnået, må tilværelsen indrettes på bedste måde i forhold til det aktuelle funktionsniveau.
Tilbage til toppen



   Tygge- og synkeproblemer

   Problemer med tygge- og synkefunktionen kan opstå i forbin-
   delse med spasticitet; efter hjerneblødning, hvor egen-
   bevægelse af muskler i tunge, kæbe og svælg er forstyrret 
   - eller ved demens, med manglende opmærksomhed på spisefunktionen. Fysioterapeuten kan instruere i den mest hensigtsmæssige stiddestilling under måltider, samt i teknikker til opmærksomhed og afspænding af relevante muskler, som måske kan lette fødeindtagelsen. Ved for hyppig fejlsynkning kan løsningen blive en ernæringssonde, som indopereres i maven.
Tilbage til toppen



   Vurdering af siddestilling og kørestol
   
   Behovet opstår, når en person mister sin
   gangfunktion,enten pga. fremskreden
   demens, tiltagende spasticitet, eller
   tiltagende smerter efter et langt liv med
   fejlstillinger. Eller behovet for vurdering
   af siddestilling kan være kontinuerligt for personer, som aldrig har haft en gangfunktion. Vurderingen sker i nært samarbejde med pårørende, pædagoger, ergoterapeuter og hjælpemiddelkonsulenter, for at sikre den bedst mulige løsning.
Tilbage til toppen



Redigeret af : Lisbeth Svendler Nielsen, 12.07.2009

Til top
2

Kommentarer på artiklen

03.02.2012 Kirsten Jensen Jeg kom tilfældigt på jeres hjemmeside da jeg søgte om fysioterapi til demente.
Måske i kan hjælpe mig, så jeg tillader mig at spørge.
Min mor er svært dement , er på plejehjem. Sidder i kørestol. Har efterhånden kontrakturer i diverse led. Vi vil gerne om der kunne komme en fysioterapeut til min mor til noget f.eks afspændende behandling,kontrakturbehandling
Vi betaler selv hvis det bliver et problem
Mit spørgsmål er , findes der fysioterapeuter der har speciel interesse indenfor dette område, som tager ud til behandling
Hvis , hvordan kommer jeg i kontakt med dem?



 
06.02.2012 Søren Holt Hej Kirsten.

De fysioterapeuter der har særlig interesse for ældre menneskers behov for fysioterapi finder du i Geronto-Geriatrisk Fagforum,
http://www.gerontofys.dk/

Med venlig hilsen,
Søren Holt.

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar