Der skelnes mellem "kropsbårne" og "personlige" hjælpemidler. Hvis et hjælpemiddel skal bevilges, må det ikke kunne betegnes som et "træningsredskab" eller et "behandlingsredskab".

Et hjælpemiddel skal være til gavn for den handicappede på en måde, hvor det letter, aflaster eller gør den handicappede mere selvhjulpen. Der kan f.eks. ikke bevilges hjælpemidler med det formål at lette arbejdet for de mennesker, der skal hjælpe den handicappede.

Hvis den udviklingshæmmede bor på institution er det i visse tilfælde institutionen, der skal sørge for at indkøbe nødvendige hjælpemidler, som flere beboere kan benytte - det gælder bl.a. hjælpemidler til bad og toilet, lette transportkørestole, senge, lifte o.lign.

Det er typisk fysioterapeuten i samråd med ergoterapeut og pædagoger eller pårørende, der ansøger om hjælpemidler.