Øvrige relevante kurser

 
0

De seneste år har vist os, at budgetterne til kurser generelt er blevet mindre. Faggruppen afholder derfor kun et enkelt kursus eller en temadag om året. Ideen med denne side er, at du som fysioterapeut kan læse om kurser afholdt i dit lokalområde. Måske får du inspiration til emner for kurser på din egen arbejdsplads. Måske har dine kolleger plads til en ekstra deltager på deres kursus.


Du kan evt. reklamere for dit eget kursus, som har relevans for arbejdet med voksne udviklingshæmmede.

Eller du kan reklamere for et godt kursus, du selv har deltaget i, og som du gerne vil opfordre andre til at opleve.

Denne side vil kunne blive inspiration til vores fælles faggruppekurser.
Men du er nødt til selv at bidrage, før der bliver noget at læse på denne side.

Send dit bidrag til hjemmesiden.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Viden, der virker

Hvordan opdager vi sygdomme og fysiske skader hos udviklingshæmmede, der ikke selv kan fortælle, hvor det gør ondt? Hvad, hvis den enkelte ikke vil til lægen og samtidig ikke forstår konsekvenserne ved at sige nej? Hvad, hvis det overlades til dig som professionel at tage stilling til den behandlingsform, der skal vælges? Og er diagnosticering og sygdomsbekæmpelse altid den rette løsning?

Der opstår meget let situationer, hvor du som professionel lander lige midt i dilemmaet mellem omsorgspligt, omsorgssvigt og selvbestemmelse. Vi stiller derfor skarpt på det vigtige tema med temadagen: Hvordan opdager vi sygdom i tide blandt udviklingshæmmede?

Vi har håndplukket 3 oplægsholdere - heriblandt en ekspert fra Norge, - der brænder for at give dig mere og bedre viden.

Det er bl.a. solid indsigt i:
- De særlige risikofaktorer og symptomer på sygdomme/lidelser, du skal være opmærksom på;
- Norges effektive indsatser på området;
- Hvordan du tackler etiske dilemmaer og navigerer i grænselandet mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt.

Og så er der naturligvis også helt konkrete redskaber til at inspirere og motivere udviklingshæmmedes lyst til sundhedsfremme.

Læs mere om efterårets temadag her.

Redigeret af : Lisbeth Svendler Nielsen, 07.07.2011

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar