Fysio

Fysio http://www.ffvu.dk/Systemside/Rss/ da Indhold copyright (c) Fysio EPiServer CMS 10 Udmeldelse http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Udmeldelse/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Udmeldelse/ Tue, 15 Nov 2011 15:43:00 GMT Faggruppens vedtægter http://www.ffvu.dk/Faggruppen/Faggruppens-vedtagter/ http://www.ffvu.dk/Faggruppen/Faggruppens-vedtagter/ Wed, 21 Jul 2010 14:42:00 GMT <h4>Faggruppen af Fysioterapeuter for Voksne Udviklingshæmmede</h4> § 1. Navn Faggruppens navn er: Faggruppen af Fysioterapeuter for Voksne Udviklingshæmmede. stk. 2 Faggruppens adresse er formandens adresse. stk. 3 Faggruppen er stiftet den. 14. november 1987. § 2. Formål Faggruppens formål er at kvalificere og dygtiggøre den enkelte fysioterapeut, fungere som landsdækkende fagligt netværk, samt udbrede kendskabet til gruppens arbejdsområde. Dette kan ske gennem møder, kurser, hjemmeside og lignende. § 3. Medlemskab Som medlem af faggruppen kan kun optages medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Indmeldelse sker gennem Danske Fysioterapeuter. stk. 2 Ophør af medlemskab sker ved udmeldelse til Danske Fysioterapeuter, til udgangen af året, eller ved kontingentrestance i 3 måneder. § 4. Kontingent og Regnskab Kontingent til faggruppen fastsættes af den årlige generalforsamling. Kontingentet betales for 1 år ad gangen og forfalder til betaling senest 30. januar. stk. 2 Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Inden afholdelse af generalforsamling forelægges regnskabet for de valgte revisorer. § 5. Generalforsamling Generalforsamlingen er faggruppens højeste myndighed. stk. 2 Bestyrelsen indkalder til en årlig generalforsamling med følgende dagsorden: <ol> <li>Valg af dirigent og referent</li> <li>Formandens Beretning</li> <li>Fremlægeglse af revideret regnskab</li> <li>Indkomne forslag</li> <li>Fastsættelse af kontingent</li> <li>Valg til bestyrelse</li> <li>Valg af 2 revisorer</li> <li>Evt. </li> </ol> stk. 3 Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig med almindeligt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt. Skriftlig afstemning kan begæres af én deltager på generalforsamlingen. stk. 4 Generalforsamlingen indkaldes med mindst 1 måneds varsel i Danske Fysioterapeuters fagblad. stk. 5 Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamling. § 6. Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 1/4 af medlemmerne skriftligt begærer det. § 7. Bestyrelse Medlemmerne i faggruppens bestyrelse vælges på generalforsamlingen for en 2-årig periode. Halvdelen er på valg i ulige år. stk. 2 Bestyrelsen består af mindst 4 og højst 10 medlemmer. stk. 3 Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen med en formand, en sekretær og en kasserer. stk. 4 Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. § 8. Andre organisationer Faggruppen kan ikke tilslutte sig nogen indenlandsk eller udenlandsk organisation uden godkendelse fra Danske Fysioterapeuter. § 9. Danske Fysioterapeuters fagblad Faggruppen kan benytte Danske Fysioterapeuters fagblad i henhold til de til enhver tid gældende retningslinier herfor. § 10. Øvrige rettigheder og pligter Faggruppen er pligtig at overholde Danske Fysioterapeuters love, kollegiale vedtægter og beslutninger truffet af foreningens kompetente organer og indenfor foreningens formål. § 11. Nedlæggelse Faggruppen kan nedlægges såfremt 2/3 af generalforsamlingen ønsker dette, og en efterfølgende skriftlig urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer tilslutter sig med 3/4 flertal af de indkomne stemmer. stk. 2 Faggruppen kan nedlægges af Danske Fysioterapeuter, såfremt den ikke opfylder Danske Fysioterapeuters vedtægter for faggrupper. Sidst revideret og godkendt af generalforsamlingen 2010 Cykeltræning fra liftsejl http://www.ffvu.dk/Fagligt/Anbefalede-redskaber/Cykeltraning-fra-liftsejl/ http://www.ffvu.dk/Fagligt/Anbefalede-redskaber/Cykeltraning-fra-liftsejl/ Hvis en kvinde med Rett ikke kan holde kroppen i gang ved at gå, er der så noget andet vi kan tilbyde? Wed, 05 May 2010 15:04:00 GMT <img height="240" alt="" hspace="10" width="222" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/-Malene%20i%20liftsejl-.JPG" /> Hvordan får man rørt sig mere? Det kan være svært at få den gavnlige motion kroppen har brug for, når man har Rett. Kan man heller ikke gå eller stå, og sidder i en formstøbt kørestol, så er det heller ikke muligt at få rørt benene i en elektrisk træningscykel. Det kan frustrere en fysioterapeut, og frustration er godt, når det giver anledning til nytænkning. Først prøvede Malene at cykle liggende på ryggen på en rar måtte. Det gik i grunden fint. Hun kunne efter nogle uger tolerere en forbavsende høj hastighed. Men da hun også ligger på en måtte når hun er i andre miljøer, er måtten ikke noget entydigt signal. Nogle gange får hun lyst til at rulle sig omkring på måtten, i stedet for at cykle. Måske glemmer hun, at hun er ved at cykle, og tager sig i stedet en rulletur, som hun gør på en lignende måtte i andre miljøer? En anden kvinde, Susanne, blev også tilbudt at cykle liggende på en måtte. Susanne har ikke Rett, men en anden diagnose. Hun kunne ikke bevæge nok i hofteleddene, så det gik slet ikke at cykle liggende på en måtte. Men problemer er til for at finde deres løsning. Efter nogen grublen prøvede vi at lade hende cykle siddende i sit liftsejl. Da liftsejlet hænger i en loftlift, kan det give efter for den bevægelse, som hendes hofte ikke kan klare. Siddende i liftsejl er Susanne glad for at cykle på gode dage. De andre dage springer hun cyklen over. Det er dejligt at cykeltræne fra liftsejl Den nye teknik skulle Malene også have lov at prøve. Hun blev straks godt tilpas med at cykle fra sit liftsejl. Hun er rolig og afslappet. Hun cykler også væsentligt længere tid ad gangen, før hun med tegn til tale beder om en pause. Ja, efterhånden beder hun slet ikke om pause, før vi er færdige med at træne. Desværre kan Malene ikke fortælle, hvordan det føles at cykle fra et liftsejl. Derfor har jeg udsat en kollega for samme behandling. Hendes reaktion lignede Malenes. Hun blev helt afslappet i kroppen, og fortalte hvor behageligt og afslappende sådan en gang liftsejlscykeltræning er. Husk fornuftigt fodtøj Loftliften bevæger sig lidt fra side til side, afhængig af hvor stive benene er. Det giver en affjedring, der er skånsom for benene. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke opstår resonans, så udsvingene bliver for store. Det kan hindres, hvis man holder igen i sejlet, enten hvor benstropperne krydser, på siden eller bagpå. Her skal man dog tænke på sin egen arbejdsstilling. En rem kan for nogle give den nødvendige stabilitet. Løsningen vil afhænge af den konkrete situation, da cykler og loftlifte er forskellige. Jeg bruger en måtte under liftsejlet, for at gå med livrem og seler. Skulle det utænkelige ske, at Malene gled ud af liftsejlet, så kan måtten sikre en blød landing. Malene har det bedst med blødt fodtøj, f.eks. lange lammeskindsfutter i den kolde vintertid. Når hun cykler er det dog nødvendigt, at hun får mere fast fodtøj på, ellers risikerer hun at belaste ankelleddet uheldigt. Dette er cykeltræning, men det er vigtigt at forstå, at det er passiv bevægelse der foregår. Træningscyklen er også egnet til aktiv træning, men hverken Malene eller Susanne er aktive i nogen særlig grad. Passiv cykeltræning stiller særlige krav til sikkerheden. Jeg prøver af, om ben og dele af træningscyklen kan komme for tæt på hinanden, for det vil give hudafskrabninger, hvis det sker mens de cykler. God fodbespænding er en stor hjælp. Det er også vigtigt, at træningscyklen reagerer på modstand. Den skal kunne stoppe op, og evt. starte roligt op i modsat retning. Man kan under ingen omstændigheder vende ryggen til et menneske, der cykler passivt fra et liftsejl! Derfor vil det være svært at overføre denne cykeltræning til pædagogiske miljøer, hvor der sjældent er mulighed for at være én til én. Bruger sine ben mere På hvilken måde har Malene så gavn af træningen? Hendes forældre har udtrykt det klart: "Malene bruger benene mere nu, og langt bedre!" Det er ikke det store mirakel, at hun er blevet gående, men det lille mirakel, at hun har fået mere kontrol over sine ben, endda i en grad så omgivelserne bemærker det. Den passive cykeltræning har nedsat den stivhed som er så karakteristisk for kvinder med Rett, og som må opleves som en frustrerende træghed i kroppen, der får alt til at tage længere tid, og gør at noget bliver opgivet undervejs. Ved at bruge cykel opnår hun en langt større træningsintensitet, end vi fysioterapeuter kan levere ved at bevæge benene igennem med vores hænder. Når stivheden bliver mindre, er det lettere at bevæge benene, og derfor vil hun også bevæge dem mere. Den øgede aktivitet nedsætter også stivheden. En dårlig spiral bliver vendt til en god. Det bliver tit fremført, at kun behandling hvor patienten selv er aktiv har en effekt. Sandheden er nok, at aktiv behandling virker bedre, og skal foretrækkes, når det er muligt. Når patienten ikke kan være aktiv, så må vi nøjes med den passive behandling, hvor patienten ikke selv aktiverer sine muskler relevant i forhold til træningen. Ingen bliver stærkere af passiv behandling, men vi skal ikke overse, at det kan være meget meningsfulde behandlingsformer, der kan gøre kroppen lettere at bevæge aktivt efterfølgende. (Familien vil gerne have, at jeg bruger Malenes rigtige navn. Susanne er et opdigtet navn). Anbefalinger http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Personlige-hjalpemidler/Anbefalinger/ http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Personlige-hjalpemidler/Anbefalinger/ På denne side har du mulighed for at se anbefalinger af personlige hjælpemidler fra andre. Og du kan selv give anbefalinger af hjælpemidler, du har erfaring med - på godt og ondt. Du kan også beskrive hjælpemidler, som er nye for dig, og efterlyse anbefalinger fra dine kolleger. Sun, 05 Jul 2009 17:11:00 GMT <h4 >VÆRD AT OVERVEJE?</h4> <h4><img alt="" align="left" width="200" height="250" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Trionic-Walker.jpg" /> Trionic Walker</h4> På en hjælpemiddelmessen så vi denne Trionic Walker fra firmaet Trionic i Sverige. Den forekommer interessant på grund af de mange detaljer, der repræsenterer nytænkning på markedet for rollatorer. Stellet kan umiddelbart virke lidt stort og klodset, men det er fremstillet af T6- aluminium, som gør det let og samtidig solidt. Stellets brede, trekantede form og de store hjul med brede dæk gør rollatoren meget stabil. Stellet kan gøres smallere ved et tryk på knappen midt på den øverste bøjle. Bremsen, der også kan virke som slæbebremse under gangen, går ikke til dækket, som på de fleste andre rollatorer, men til baghjulenes centrum, hvilket betyder at vand og snavs ikke hæmmer bremsefunktionen. <img alt="" align="left" width="150" height="100" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Trionic-Walker-2.jpg" /> Den helt store nytænkning er det dobbelte sæt forhjul. De to forhjul kan nemt justeres, sådan at de kan være på plan med hinanden, eller det ene hjul kan hæves en smule. Ved at hæve det ene forhjul bliver rollatoren langt mere stabil på ujævnt terræn, <img alt="" align="right" width="50" height="69" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Trionic-Walker-hjul.jpg" /> og der vil ikke være problemer med at komme op af kantsten eller andre niveauforskydninger. Det højeste "terrænhjul" griber fat først, og hjælper derved resten af hjulene let og elegant over forhindringen. Trionic Walker gjorde indtryk, dels på standens video og dels ved en hurtig afprøvning på messen. Den indbyder til nærmere bekendtskab. Er der nogen, som har erfaringer med denne rollator? Lisbeth Nielsen <a href="mailto:c216@sof.kk.dk">c216@sof.kk.dk</a> <a target="_blank" href="http://www.trionic.se">Se forhandler</a> Personlige hjælpemidler http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Personlige-hjalpemidler/ http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Personlige-hjalpemidler/ Personlige hjælpemidler skal forstås som hjælpemidler, der tilpasses personen. Der kan f.eks. ikke bevilges hjælpemidler, som har til formål at skulle benyttes af flere beboere på et bosted. Personlige hjælpemidler kan søges på baggrund af ergo- og fysioterapeutens vurdering af behovet. Fysioterapeuten vil deltage i afprøvning og tilretning af hjælpemidlet i samarbejde med pædagoger og pårørende. Sun, 05 Jul 2009 17:10:00 GMT <h4>Eksempler på personlige hjælpemidler er:</h4> <img alt="" align="left" width="100" height="100" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/k%c3%b8restol.jpg" /> Kørestole. Transportkørestole er lette kørestole, som bevilges til brugere, der kun har behov for kørestol til transport over længere afstande. Der skal typisk være behov for særlig tilpasning af kørestolen, hvis den udviklingshæmmede ikke er hjemmeboende. Komfortkørestole bevilges til handicappede, som har behov for en mere understøttende kørestol. Der findes et væld af siddesystemer med forskellig aflastningsgrad, og stel med specialiserede egenskaber. Bevillingen vil også omfatte evt. tilbehør til kørestolen, som f.eks. siddesystemer, særlige støtteanordninger, sikkerhedsmæssige bespændinger som hofte- eller brystsele, fodbespænding eller lignende. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="86" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/ganghj%c3%a6lpemidler.jpg" /> Ganghjælpemidler. Der findes et utal af hjælpemidler til forskellig grad af understøttelse og aflastning under gangfunktionen. Lige fra albuestokke til gangvogne med fuld understøttelse af kroppen. Det har overordentlig stor betydning for selvstændighed og livs- kvalitet hos den fysisk handicappede selv at kunne bevæge sig omkring, hvis det på nogen måde er muligt. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="128" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/badestol.jpg" /> Hjælpemidler til badeværelset findes også i alle afskygninger. Toiletforhøjere; støtteanordninger eller greb, så det er muligt at foretage den personlige hygiejne i stående stilling; badetaburetter eller badestole med forskellig understøttelse og muligheder for siddende stilling; badebårer, hvis badet må foregå i liggende stilling m.m.m. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="77" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/stole.jpg" /> Hvile- eller arbejdsstole. Hvis den fysisk handicappede tilbringer størstedelen af sin tilværelse i kørestol, vil der ofte være behov for et specialbygget siddemøbel. Det giver mulighed for aflastning i en anden stilling, eller bedre mulighed for funktion i en spise- eller arbejdssituation. <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="86" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/bestik.jpg" /> Specialbestik og -service. Der er sket meget på markedet for små hjælpemidler, som kan gøre brugeren mere selv- hjulpen f.eks. under måltiderne. Bestik, som er udformet i enten meget let eller meget tungt materiale, og drejet i vinkler, der kan tilpasses brugerens funktion. Krus og kopper, som gør det muligt for brugeren selv at kunne drikke. Og service, som står fast på bordet, og har kanter, der gør det lettere at styre spiseredskaber på tallerkenen. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14400">Se anbefalinger af personlige hjælpemidler</a> Kropsbårne hjælpemidler http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Kropsbarne-hjalpemidler/ http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Kropsbarne-hjalpemidler/ Kropsbårne hjælpemidler er, som betegnelsen angiver, hjælpemidler, der bæres på kroppen. Disse hjælpemidler kan bevilges på grundlag af en lægelig vurdering af behovet. Fysioterapeuten vil kunne deltage i besøget hos ortopædkirurg, håndskomager eller bandagist, og være med til at vurdere afprøvningen af hjælpemidlet efterfølgende, sammen med pædagoger og pårørende. Sun, 05 Jul 2009 17:09:00 GMT <h4>Eksempler på kropsbårne hjælpemidler er:</h4> <img alt="" align="left" width="100" height="78" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Fodt%c3%b8j.jpg" /> Håndsyet fodtøj, som typisk kan bevilges i forbindelse med klumpfod, hulfod eller anden fejlstilling af fødderne. Tidligere var det let at genkende ortopædisk fodtøj, som ofte kunne se lidt klodset ud. Nu om dage fremstilles håndsyet fodtøj i ligeså smart design som almindeligt fodtøj. Hvis problemet er forskel i benlængden kan det som regel afhjælpes ved en forhøjelse af almindelige sko. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="71" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/orthoser.jpg" /> Fod- eller hånd-orthoser findes i mange forskellige udformninger, afhængigt af formålet. Skinnerne kan understøtte en fejlstilling med det formål at forebygge yderligere fejlstilling. De kan have indbygget bevægelighed i ankel eller håndled, hvis de skal anvendes funktionelt, f.eks. som støtte af foden under gangfunktion, eller de kan have det formål at korrigere en fleksibel fejlstilling. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="111" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/kn%c3%a6skinne.jpg" /> Knæskinner tjener som regel det formål at understøtte knæet under gangfunktionen. Årsagen til behov for dette hjælpemiddel kan være indstabilitet af knæet med sideløshed, eller der kan være behov for at hindre hyperekstension af knæet under gangfunktionen. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="131" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/korset.jpg" /> Korsetter udformes i forskellige materialer, afhængigt af behovet for korrigering eller understøttelse. De helt bløde stofkorsetter aflaster holdningen og giver god mulighed for funktion. Stof- korsetter er typisk syet med kanaler til stivere, som hjælper til at korrigere en lettere fejlstilling, eller stofkorsettet kan anvendes med en formstøbt skalstol som supplement, hvis scoliosen er mere udtalt. Korsetter af det mere understøttende plastozote- materiale anvendes til brugere med behov for mere korrektion og understøttelse af ryggen. Det helt hårde Boston-korset anvendes typisk til børn og unge, hvor der er mulighed for at korrigere eller forebygge udvikling af en scoliose. <hr /> <img alt="" align="left" width="100" height="100" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/hjelm.jpg" /> Epilepsihjelmen kan være et hensigtsmæssigt hjælpemiddel ved voldsom epilepsi, for at skåne hovedet under et anfald. Hjelmene fremstilles typisk af et fast skum-materiale eller af læder, med udskæringer, så de ikke bliver for varme at have på. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14398">Se anbefalinger af kropsbårne hjælpemidler</a> Anbefalinger http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Kropsbarne-hjalpemidler/Anbefalinger/ http://www.ffvu.dk/Hjalpemidler/Kropsbarne-hjalpemidler/Anbefalinger/ På denne side har du mulighed for at se, og selv at give, anbefalinger af kropsbårne hjælpemidler. Giv en beskrivelse af et hjælpemiddel på godt og ondt. Du kan også beskrive hjælpemidler, som er nye for dig og efterlyse anbefalinger fra dine kolleger. Sun, 05 Jul 2009 17:09:00 GMT <h4 >ANBEFALING!</h4> <h4><img alt="" align="left" width="200" height="200" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Ultra-flex.jpg" /> Ultraflex-skinnen</h4> Formålet med Ultraflex-skinnen er at korrigere en fejlstilling. Skinnen bæres over længere tid ad gangen, evt. om natten. Den findes i forskellige udformninger, afhængigt af det led i kroppen, der skal korrigeres. Fodskinnen er udført i et hårdt plastmateriale, som dækker undersiden af foden og bagsiden af læggen, og holdes på plads om benet med velcrobespændinger. Ved anklen er monteret et drejeled, som dels giver mulighed for bevægelse af ankelleddet, og dels kan indstilles i forhold til evt. pronation / inversion af foden. Skinnens led er forsynet med en fjeder, som kan indstilles til den mest hensigtsmæssige stramhed. Ideen med skinnen er, at foden understøttes i en stilling med let korrektion af fejlstillingen, under spastisk tonus og/eller under smertegrænsen. På grund af fjederen vil skinnen tillade at foden bevæges aktivt eller under en spasme; men efter bevægelsen vil fjederen sørge for, at foden føres tilbage til den let korrigerede stilling. Når den mulige korrektion af foden, indenfor indstillingen, er opnået, kan fjederen strammes lidt mere. På denne måde vil foden (hvis fejlstillingen ikke er helt låst) kunne korrigeres mod en mere hensigtsmæssig stilling. Denne skinne har vist sig meget effektiv til opretning af en fod, som fejlstillingen havde trukket til inversion i en sådan grad, at foden hvilede på ydersiden af sålen. I løbet af ca. 9 måneder var foden oprettet til meget nær normalstilling. Skinne har ikke været i brug i 3 år, men fejlstillingen er ikke vendt tilbage. OBS! Man må være meget opmærksom under anvendelsen. Den pågældende bruger var hemiplegiker, og manglende sensibiliteten i sit ben. Hun havde tidligere haft thrombose i benene. Efter en opstramning af fjederen var der tydelige tegn på afklemning af blodcirkulationen, hvorefter fjederen måtte løsnes igen. Lisbeth Nielsen <a href="mailto:c216@sof.kk.dk">c216@sof.kk.dk</a> <a target="_blank" href="http://www.campscandinavia.se/indexdk.html">Se forhandler</a><a target="_top" href="~/link/7c332f9d0df24dc2af2af76b01038099.aspx">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4 >ANBEFALING!</h4> <h4><img alt="" align="left" width="200" height="200" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Swedish-kneecage.jpg" /> SWEDISH Knee-cage</h4> Formålet med denne knæskinne er at hindre / hæmme hyperekstension af knæet. Skinnen er meget enkel i sin opbygning. Den består af et metalstativ, der løber langs siderne af benet med en bøjle bag knæet, som holder stativet samlet. Det skaber en skinne som ikke bliver ubehageligt varm at gå med. Metalstativet er forsynet med aftagelige og indstilbare bånd, som skrues fast i stativet. To bånd på forsiden, over og under knæet, holder skinnen på plads med fri mulighed for fleksion. Et bredere bånd bag knæet bremser hyperekstensionen. Skinnen har vist den foreløbigt bedste effekt til sikring af en mere hensigtsmæssig og mindre belastet gangfunktion hos en bruger med udtalt hyperekstension af begge knæ. OBS! Ulempen ved skinnen er, at det er vanskeligt selv at tage den på. Hvis brugeren er nødt til at sidde ned, mens den tages på, vil det bageste bånd let komme til at sidde for lavt, når man rejser sig op. En anden ulempe er den korte levetid, før båndene må udskiftes, fordi de bliver for slappe. Og de små huller i metalstativet til de korte skruer, der kan justere båndenes stramhed, bliver hurtigt slidt, når skruerne har været flyttet nogle gange. Lisbeth Nielsen <a href="mailto:c216@sof.kk.dk">c216@sof.kk.dk</a> <a target="_blank" href="http://www.kneeshop.com/proddetail.asp?prod=A02-6X0-0000">Se forhandler</a><a target="_top" href="~/link/7c332f9d0df24dc2af2af76b01038099.aspx">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4 > VÆRD AT OVERVEJE?</h4> <h4><img alt="" align="left" width="200" height="145" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/Ny%20lite.jpg" /> 3D-Lite korset</h4> Hvis der er behov for et hårdt korset, som er meget understøttende, kunne dette være værd at overveje. Materialet til korsettet (eller til ortoser) er 3-dimensionelt. Det er både hårdt, en smule eftergiveligt og meget let. De korsetter, vi ellers kender til kan virke tunge og varme. Bandagisten klipper det hullede polyestermateriale til, gør det vådt, og former det direkte på kroppen. Det tørrer i løbet af 15 minutter og kan derefter forsynes med kanter og lukninger. Hullerne i materialet gør, at huden kan ånde, hvilket er en stor fordel i forhold til andre hårde korsetter. Det skulle altså ikke være ligeså ubehageligt en varm sommerdag. Vi har ikke erfaring med disse korsetter. Har du det, så hører vi meget gerne om dem. Lisbeth Nielsen <a href="mailto:c216@sof.kk.dk">c216@sof.kk.dk</a> <a target="_blank" href="http://www.campscandinavia.se/indexdk.html">Se forhandler</a><a target="_top" href="~/link/7c332f9d0df24dc2af2af76b01038099.aspx">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4 > VÆRD AT OVERVEJE?</h4> <h4><img alt="" align="left" width="100" height="118" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Second-Skin-1.jpg" /><img alt="" align="right" width="100" height="118" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Second-Skin-2.jpg" /> 'Second Skin' </h4> Dette korset bliver omtalt af vores søster- faggruppe i England. Det har sin oprindelse i Australien, hvor England har importeret ideen fra. Korsettet forhandles endnu ikke i Danmark. Second Skin fremstilles i et lycra-baseret ånd- bart materiale, som skulle reducere varme og friktion. Fordelen ved korsettet, som nærmest er en dragt, er at det udnytter muligheden for at kunne støtte kroppen helt op til nakken. De fleste korsetter, vi kender til, støtter kun til armhulerne. Til forskel fra kendte stofkorsetter udnytter Second Skin både en skrå, en lodret og en vandret komponent i støtten. <img alt="" align="left" width="100" height="199" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Second-Skin-3.jpg" /><img alt="" align="right" width="100" height="199" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Hj%c3%a6lpemidler/Second-Skin-4.jpg" /> Korsettet ser varmt ud, og der kan være mange årsager til, at det ikke har vundet interesse blandt danske bandagister; men ideen kunne være værd at forfølge i ganske særlige tilfælde. Vi ser voksne udviklingshæmmede, som har en udtalt scoliose, men gode funktionelle fær- digheder, som f.eks. en selvstændig gang- funktion. I visse tilfælde er en kirurgisk opret- ning af scoliosen ikke hensigtsmæssig, enten på grund af brugerens helbred, eller evne til at forstå og samarbejde om den efterfølgende genoptræning. Hvis Second Skin rummer mulighed for at bevare funktioner, der ellers ville afvikles på grund af scoliosen, kunne det være et fantastisk hjælpemiddel! Hvis du får erfaringer med Second Skin, så er vi mange, der er nysgerrige efter at vide mere. Lisbeth Nielsen <a href="mailto:c216@sof.kk.dk">c216@sof.kk.dk</a> <a target="_blank" href="http://www.secondskin.com.au/modules/products/displayimage.php?pid=11&album=topn&cat=&pos=2">Se forhandler</a> Anbefalet litteratur http://www.ffvu.dk/Fagligt/Anb/ http://www.ffvu.dk/Fagligt/Anb/ Nedenstående liste, over relevant litteratur for det fysioterapeutiske arbejde med voksne udviklingshæmmede, afspejler den specielle tilgang, der er nødvendig. Klik på en bog og læs en kort anbefaling. Sun, 05 Jul 2009 11:44:00 GMT <h4>Fysioterapi-relevant litteratur</h4> A. Jean Ayres: <a target="_top" href="#Ayres">Sanseintegration hos børn</a> Birgitte C. Gammeltoft: <a href="#Gammeltoft">Skjulte handicaps</a> Ulla Ingwersen & Jens B. Andersen: <a href="#Ingwersen">Lungefysioterapi - teori, praksis, metode</a> Per Lind, Heidi Erikstoft, Merete Labriola: <a href="#Lind">Ryggen - undersøgelse og behandling</a> Jeanette Rennie: <a href="#Rennie">Learning Disability</a> Otto Sneppen: <a href="#Sneppen">Ortopædisk kirurgi</a> PerSørensen m.fl.: <a href="#S_rensen">Nervesystemets sygdomme</a> Janet G. Travel & G. Simons: <a href="#Travel">Myofascial Pain and Dysfunction</a> <hr /> <h4>Neuropsykologi</h4> Rita Carter: <a href="#Carter">Tænkeboksen</a> Esben Dietrichs & Leif Gjerstad: <a href="#Dietrichs">Vor fantastiske hjerne</a> Tore Duvner: <a href="#Duvner">Umulige børn</a> Lise Ehlers: <a href="#Ehlers">De gådefulde frontallapper</a> Håkan Eriksson: <a href="#Eriksson">Neuropsykologi - Normalfunktion, demensformer og afgrænsede hjerneskader</a> Anders Gade: <a href="#Gade">Hjerneprocesser - Kognition og neurovidenskab</a> Morten L. Kringelbach: <a href="#Kringelbach">Hjernerum - den følelsesfulde hjerne</a> <hr /> <h4>Neuropædagogik</h4> Susanne Freltofte & Viggo Petersen: <a href="#Freltofte_1">Hjerner på begynderstadiet</a> Susanne Freltofte: <a href="#Freltofte_2">Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede</a> Howard Gardner; <a href="#Gardner">De mange intelligensers pædagogik</a> Anegen Trillingsgaard: <a href="#Trillingsgaard">Børn, der er anderledes</a> <hr /> <h4>Psykologi</h4> Mihail Csikszentmihalyi: <a href="#Csikszentmihalyi">Finding Flow</a> Marvin Zuckerman: <a href="#Zuckerman">Behavioral Expressions and Biosocial Bases of Sensation Seeking</a> <hr /> <h4>Anden relevant litteratur</h4> Birgit Kirkebæk: <a href="#Kirkeb_k_farlig">Da de åndssvage blev farlige</a> Birgit Kirkebæk: <a href="#Kirkeb_k_defekt">Defekt og deporteret</a> Birgit Kirkebæk: <a href="#Kirkeb_k_letf_ldig">Letfældig og løsagtig</a> Birgit Kirkebæk: <a href="#Kirkeb_k_normalisering">Normaliseringens periode</a> Edith Mandrup Rønn: <a href="#R_nn">De fattige i ånden</a> Jytte Birk Sørensen: <a href="#Marte_Meo">Marte Meo metodens teori og praksis</a><a href="#Marte_Meo"> </a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <hr /> <h4 >BOGANMELDELSER</h4> <h4> Fysioterapi-relevant litteratur</h4> <a name="Ayres"><img alt="" align="left" width="100" height="149" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Ayres.jpg" /></a> A. Jean Ayres: Sanseintegration hos børn Forlaget Munksgaard Udgivelsesår: 1988 210 sider Sanseintegration er betegnelsen for hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat, inklusive de almindeligvis ret upåagtede, men særdeles grundlæggende sanser: berøringssans, ligevægts- og tyngdesans. Takket være feed-back fra kroppens motoriske apparat modtager hjernen ikke blot primær sansning men også sekundær, og ved behandling og genbehandling af disse mængder af information, bliver hjernen bestemmende for kroppens motoriske respons. Et så kompliceret system indebærer mange fejlmuligheder. Sanseintegrations-forskningen sætter fokus på sammenhængen mellem dårlig motorisk, indlærings- og adfærdsmæssig funktion og brist i denne forarbejdningsprocedure. Denne forskning har ført til en indsigt, som gør det muligt at udforme en sanseintegrationsterapi med henblik på at afhjælpe problemer, der - i det omfang de overhovedet har været erkendt - har vist sig upåvirkelige af hidtil kendte terapiformer. Bogen henvender sig til et bredt publikum: ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, lærere, læger, sundheds- og sygeplejersker og - ikke mindst - forældre. Kilde: Bogens omslag. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Gammeltoft"><img alt="" align="left" width="100" height="140" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Gammeltoft.jpg" /></a> Birgitte C. Gammeltoft: Skjulte handicaps Forlaget Sct. Eligius Udgivelsesår: 2004 155 sider Bogen gennemgår de skjulte handicaps, som personer ramt af en hjerneskade kan have. Der gives en teoretisk baggrund for at forstå skadens natur, og virkningerne belyses ved mange autentiske eksempler. Bogen henvender sig bredt til såvel studerende som færdiguddannet personale, og kan med stort udbytte læses af pårørende til familiemedlemmer, der er ramt af en skade. Gennem bogens mange eksempler opnås en udvidet forståelse for de problemer, som både den ramte og de pårørende har. Kilde: <a target="_top" href="http://www.birgitte-gammeltoft.dk/">www.birgitte-gammeltoft.dk</a> Bogen indeholder lidt teori om hjernens funktioner, der kan hjælpe med at forstå nogle sammenhænge i forbindelse med forskellige typer senskader. Da svær teori kan føles som at gå op ad bakke, er teorien i denne bog beskrevet mere "lige ud ad landevejen". Bogen er ment som en uddybelse og en samling af de mange gode små pjecer, der er skrevet om problemerne hos mennesker med hjerneskade. For personalet omkring disse mennesker vil den enkle fremstilling af teorien forhåbentlig være en appetitvækker til at gå i gang med mere uddybende litteratur. Kilde: Birgitte C. Gammeltoft (uddrag af bogens forord) <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Ingwersen"><img alt="" align="left" width="100" height="141" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Ingwersen.jpg" /></a> Ulla Ingwersen & Jens B. Andersen: Lungefysioterapi - teori, praksis, metode Forlaget Munksgaard Udgivelsesår: 2001 172 sider Bogens første del omfatter en gennemgang af lungernes struktur og funktion samt hele respirationssystemet og de sygdomme og lidelser, der forekommer. Anden del beskriver, hvordan lungefysioterapi udføres i praksis. I bogens disposition er der taget hensyn til, at den skal kunne anvendes til undervisning, men at den samtidig også kan fungere som opslagsbog. Bogen henvender sig til fysioterapeuter, læger og sygeplejersker, som i klinikken møder patienter med lungesygdomme. Kilde: <a target="_top" href="http://www.stetoskop.dk/shop">www.stetoskop.dk/shop</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Lind"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Lind.jpg" /></a> Per Lind m.fl.: Ryggen - undersøgelse og behandling FADL's Forlag Udgivelsesår: 2004 448 sider I denne bog præsenteres lænderygbesvær ud fra en helhedsopfattelse. I overensstemmelse med Gordon Waddell's biospykosociale sygdomsmodel fremgår det, at lænderygbesvær har såvel en biologisk/medicinsk, en psykologisk/adfærdsmæssig som en social/samfundsmæssig komponent. Bogen peger på sammenhænge mellem fænomener som: <ul> <li>Patologiske forandringer</li> <li>Typiske sygdomsbilleder</li> <li>Smerter</li> <li>Røde og gule flag-symptomer</li> <li>Coping-strategier</li> <li>Kroppens selvhelende processer</li> <li>Sygefravær og forebyggelse</li> </ul> Kapitlerne om undersøgelse er systematisk bygget op om klinisk ræsonnering. Det giver læseren redskaber til at kombinere den behandling, der passer bedst til den aktuelle patient. I behandlingsafsnittet føres læseren igennem de beslutninger, der træffes i den kliniske hverdag. Særlige kapitler præsenterer behandlingskoncepter som Medicinsk Trænings Terapi, behandling af nervesystemet og McKenzie, Mekanisk Diagnose og Terapi. Bogen følger i øvrigt MTV-rapportens anbefalinger og lægger vægt på både aktive og passive behandlingsstrategier. Kilde: <a target="_top" href="http://bogklub.fadl.dk/vis_bog.phtml?uid=612">FADL's bogklub</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Rennie"><img alt="" align="left" width="100" height="156" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Rennie.jpg" /></a> Jeanette Rennie: Learning Disability - Physical Therapy Treatment and Management Whurr Publishers Udgivelsesår: 2001 270 sider Denne bog besvarer spørgsmål vedrørende udviklingshæmning, som ofte stilles af personale indenfor sundheds-, undervisnings- eller socialområdet. Den overvejende del af litteraturen om udviklingshæmmede fokuserer på psykiatri, undervisning og adfærd. Denne bog undersøger betydningen af neurologiske forstyrrelser for de fysiske evner. Fysioterapeuter og andet tværfagligt personale beskriver deres særlige tilgang til behandling og metoder til at opnå deres mål. 1. del beskriver den grundlæggende teori. Det omfatter udviklingen i socialsektoren verden over, som har påvirket holdningen til udviklingshæmmede og dermed påvirket den fysiske behandling og procedurer indenfor f.eks. medicinering, hjælpemidler, kategorisering osv. 2. del fokuserer på vurdering. Den beskriver de tværfaglige teams,hvori vurderingerne foretages: færdigheder indenfor kommunikation, som er nødvendige for en tværfaglig succes; og fysioterapeutiske evalueringsmetoder og tolkning af resultater, som også kan anvendes af andre. 3. del beskriver ni praktiske metoder til fysisk behandling og håndtering, lige fra holdningskorrektion hos de mest multihandicappede, til deltagelse i forskellige sportsgrene for de bedst fysisk fungerende. Kilde: <a target="_top" href="http://www.wiley-vch.de/publish/en/books/bySubjectED00/ISBN0-470-01989-1/?sID=kpf4cbtn03ibs96ig9cup8gcg4">Anmeldelse fra bogklub </a><a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a><a target="_top" href="http://www.wiley-vch.de/publish/en/books/bySubjectED00/ISBN0-470-01989-1/?sID=kpf4cbtn03ibs96ig9cup8gcg4"> </a><hr /> <a name="Sneppen"><img alt="" align="left" width="100" height="141" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Sneppen.jpg" /></a> Otto Sneppen: Ortopædisk kirurgi FADL's Forlag Udgivelsesår: 2006 648 sider Den nye udgave af Ortopædisk Kirurgi er opdateret med den nyeste viden om bevægeapparatets sygdomme og ders kirurgiske behandling. Den giver en grundig indføring i ortopædkirurgiens specielle diagnostik og behandling og omfatter også en systematisk gennemgang både af de generaliserede og af de topografisk afgrænsede lidelser i bevægeapparatet. Bogen er først og fremmest skrevet for medicinstuderende, men bruges også i de første faser af den ortopædkirurgiske speciallægeuddannelse. Andre sundhedsfaglige grupper, især fysioterapeuter, anvender bogen som opslagsbog. Kilde: <a target="_top" href="http://forlag.fadl.dk">FADL's Forlag</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="S_rensen"><img alt="" align="left" width="100" height="145" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Andet/Soren.jpg" /></a> Per Sørensen m.fl.: Nervesystemets sygdomme FADL's Forlag Udgivelsesår: 1993 298 sider Dette er en lærebog, der henvender sig til ergo- og fysioterapeuter og andet plejepersonale. Bogen er en mindre udgave af Klinisk neurologi og neurokirurgi. De relativt få sider giver et godt overblik over specialets sygdomme. Det er absolut interessant læsning, som kan bruges sideløbende med den anbefalede litteratur i neurobiologi. Hvis bogen bruges systematisk, kan den gøre anatomien lettere at indlære, da den giver et godt overblik over, hvad neuroanatomien klinisk kan bruges til. Kilde: <a target="_top" href="http://www.neuroweb-solund-dk/litteratur.htm">Anmeldelse fra bogklub</a><a target="_top" href="http://www.neuroweb-solund-dk/litteratur.htm"> </a><a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a><a target="_top" href="http://www.neuroweb-solund-dk/litteratur.htm"> </a> <hr /> <a name="Travel"><img alt="" align="left" width="150" height="155" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Travell.jpg" /></a> Janet G. Travel & David G. Simons: Myofascial Pain and Dysfunction Forlaget Williams & Wilkins Udgivelsesår: 1982 og 1983 681 ig 558 sider Den første bog viderebringer en grundig forståelse af, hvad myofascial smerte egentlig er, og diskuterer en tilgang til effektiv diagnosticering og behandling af dette syndrom. I den første bog fokuseres på overkroppen - fra bækken til ansigt. Den anden bog giver samme effektive tilgang til musklerne i underkroppen. Begge bøger rummer eksempler og sammenhænge ved myofascial smerte, som ikke findes i anden litteratur. For overkroppens vedkommende kan nævnes symptomer som svimmelhed ved aktive triggerpunkter i m. sternocleidomastoideus; udvikling af myofascial smerte på grund af forkerte briller, korte overarme eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. For underkroppens vedkommende kan nævnes en grundig gennemgang af årsager til udvikling af funktionel scoliose, som f.eks. en kort bækkenhalvdel; hvordan man undersøger de indre bækkenmuskler for triggerpunkter; samt en undersøgelse af kompleksiteten i m. adductor longus. To fantastiske opslagsbøger med gode tegninger af triggerpunkternes lokalisering og smerteudbredningen ved myofascial smerte og dysfunktion. Uundværlig i enhver fysioterapi. Kilde: <a target="_top" href="http://www.bogpriser.dk/titel-Myofascial-Pain-and-Dysfunction/book-9780683083675/">Anmeldelse fra bogklub </a><a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a><a target="_top" href="http://www.bogpriser.dk/titel-Myofascial-Pain-and-Dysfunction/book-9780683083675/"> </a><hr /> <h4> Neuropsykologi</h4> <a name="Carter"><img alt="" align="left" width="100" height="132" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Carter.jpg" /></a> Rita Carter: Tænkeboksen Gyldendals Forlag Udgivelsesår: 1999 224 sider, illustreret TÆNKEBOKSEN er en flot bog for alle om hjernens vidunderligt irriterende kompleksitet. En kompleksitet så stor, at den ikke magter at forstå sig selv. Alligevel er man dog blevet væsentligt klogere, ikke mindst på grund af moderne scanning-teknikker, der gør det muligt at se og måle på den tænkende, arbejdende og levende hjerne. Det er disse begyndende dybe indsigter i hjernen og dens funktion, videnskabsjournalisten Rita Carter deler ud af i samarbejde med Christopher Frith, hjerneforsker og professor i neuropsykologi. De præsenterer en fin kombination af fakta omkring hjernens strukturelle opbygning og neuroanatomi på den ene side, og talrige spektakulære historier og cases på den anden side. Det er naturligvis sidstnævnte, som bringer fremdriften i bogen, men også de mange forundringsstunder, fordi det hele er så uforståeligt. Carters bog bliver aldrig kedelig, hvis man har interesse for emnet. Tilmed er de glittede sider i A4-format udstyret med fremragende illustrationer, hvis kvalitet man skal lede længe efter. En rigtig god introduktionsbog til den hjerneinteresserede. Kilde: <a target="_top" href="http://www.peterthybo.dk/">Peter Thybo</a><a target="_top" href="http://www.peterthybo.dk/"> </a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Dietrichs"><img alt="" align="left" width="100" height="134" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Dietrichs.jpg" /></a> Esben Dietrichs & Leif Gjerstad: Vor fantastiske hjerne Akademisk Forlag Udgivelsesår: 1997 180 sider, illustreret En bog for alle, der vil vide noget om den menneskelige hjerne, dens normale funktioner og om de sygdomme, der kan ramme den. <ul> <li>Hvordan planlægger vi bevægelser?</li> <li>Hvad sker der i hjernen, når vi taler sammen?</li> <li>Hvordan lærer vi at læse?</li> <li>Hvordan sover vi?</li> <li>Hvad er demens og Alzheimers sygdom?</li> <li>Hvad sker der, når man får en hjernerystelse?</li> <li>Hvordan opstår et epileptisk anfald?</li> </ul> Bogen besvarer et væld af spørgsmål gennem 14 veldokumenterede historier fra det virkelige liv. Med udgangspunkt i de seneste års øgede viden om hejrnen, fortæller forfatteren levende og letforståeligt om hjernen, dens funktioner og sygdomme, bl.a. ved brug af enestående farvefotos og instruktive tegninger. Kilde: <a target="_top" href="http://www.saxo.com/">Anmeldelse fra bogklub</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Duvner"><img alt="" align="left" width="100" height="155" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Duvner.jpg" /></a> Tore Duvner: Umulige børn Hans Reitzels Forlag Udgivelsesår: 1999 156 sider UMULIGE BØRN handler om de livlige, impulsive børn og unge, som klarer sig dårligt i skolen, fordi de har svært ved at lære og udvikle sig i overensstemmelse med deres intellketuelle evner. Nogle har sammenlignet dem med Emil fra Lønneberg, andre betragter problemet som et skjult handicap, der i fagkredse omtales som det hyperkinetiske syndrom (ADHD). Det hyperkinetiske syndrom betegner en tilstand, der er karakteriseret af impulsivitet, overaktivitet og koncentrationsvanskeligheder. Tilstanden medfører, at barnet har svært ved at regulere og styre sit aktivitetsniveau - adfærden er præget af uovervejede impulshandlinger, voldsomme humørsvingninger og ringe tålmodighed. Der er alvorlig risiko for, at barnets vanskeligheder medfører nederlag iskolen, dårlig social tilpasning, psykisk sygdom og misbru. Bogen giver en neuropsykologisk forklaring på, hvad koncentrationsevne er, den beskriver, hvordan vanskelighederne viser sig hos børn og unge, og den giver en lang række forslag til støtte- og behandlingsmuligheder. Kilde: <a target="_top" href="http://www.saxo.com/">Anmeldelse fra bogklub</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Ehlers"><img alt="" align="left" width="100" height="153" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Ehlers.jpg" /></a> Lise Ehlers: De gådefulde frontallapper Forlaget Munksgaard Udgivelsesår: 2000 112 sider Bogen indledes med lidt funktionel anatomi, især om frontallapperne og om disses funktioner. Med Ehlers ved hånden føres læseren så gennem en beskrivelse af forskellige frontallapspatienter - bl.a. den fra litteraturen kendte Marie Grubbe. Det centrale budskab hos Ehlers er følelsernes afgørende betydning for vores adfærd. Tidligere har man ment, at bevidsthed og hverdagsfornuft var toppen af isbjerget og styrende for adfærden, hvor det ubevidste / primitive lå nedenunder. Men i dag ved vi, hævder Ehlers, at alt det, der ligger under hverdagsfornuften er styrende for vores liv. "Ingen fornuft uden følelse. Fornuften alene er for langsom og reagerer ofte forkert." En grundlæggende defekt i følelseslivet, som frontallapslæsioner bevirker, medfører en manglende evne til at styre adfærden. Evnen til at træffe indlysende beslutninger mangler også ofte, hvilket kan være uforståeligt og irriterende for andre, da patientens intellekt ofte er intakt. Bogen henvender sig til læger og andre, der beskæftiger sig med / interesserer sig for psykiatri og psykologi. Men også lægfolk, der har problemet inde på livet, kan med udbytte læse den. Som lægmand kan man med fordel gemme den anatomiske del af bogen til sidst. Kilde: <a target="_top" href="http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/pension_aeldre/aktiviteter/demenscafeen?_page=oplysning.emne/boeger_og_film_om_demens.emne">Boganmeldelse</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Eriksson"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Eriksson.jpg" /></a> Håkan Eriksson: Neuropsykologi - Normalfunktion, demensformer og afgrænsede hjerneskader Hans Reitzels Forlag Udgivelsesår: 2003 420 sider Bogen i sig selv er en utrolig lækker bog, som man umiddelbart får lyst til at kigge i. Teksten er skrevet med en indbydende skrift, og det er meget let at få overblik over og orientere sig i indholdet. Når man så begynder at læse, opdager man, at også sproget er meget klart og let at forstå - den er skrevet på godt dansk uden unødvendigt fagsprog. Fagtermer og "fremmedord" er enten forklaret i teksten eller i bogens minileksikon. Gode illustrationer og patienteksempler gør den både lettere og sjovere at læse. Bogen er opdelt i to. Del 1 hedder "Hjernens anatomi og organisation." Her kan man i 14 kapitler læse om hjernens struktur, anatomi, blodforsyning samt om de kognitive processer, som visuelle processer, motorik, hukommelse, lateralisering m.m. Del 2 handler om sygdomstilstande. Der er kapitler om frontallapssyndromer, venstre hemidfæresymptomer, højre hemisfæresymptomer; andre fokale sygdomme, samt de forskellige demensformer. Det er en god grundbog og samtidig en bog, hvor man meget hurtigt kanslå op og få en let tilgængelig, men alligevel fagligt velkvalificeret, grundig og fyldelstgørende forklaring på de fleste af de kognitive fænomener, vi møder i arbejdet med vores hjerneskadede patienter. Kirstine Sand Jensen Kilde: <a target="_top" href="http://www.birgitte-gammeltoft.dk/Forlag">Birgitte Christensen Gammeltoft</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Gade"><img alt="" align="left" width="100" height="149" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Gade.jpg" /></a> Anders Gade: Hjerneprocesser - kognition og neurovidenskab Forlaget Frydenlund Udgivelsesår: 1997 580 sider Denne bog er fremragende og skrvet sådan, at enhver læge kan forstå den. Selv om bogen er en mursten både i fysisk forstand og i informationsindhold, er den så fængslende, at jeg læste den fra omslag til omslag. I de fleste tilfælde er det igennem sygehistorier, forfatteren leer os ind til de forskellige hjerneprocesser. Efter en kort historisk baggrund og en oversigt over hjernen og dens funtkioner, beregnet for lægfolk, gennemgås metoder til undersøgelse af hjernen og dens funtkioner. Derefter følger kapitler om kognition og neuropsykologi, bevidsthedstilstande og ubevidste processer, sanseprocesser, visuel perception, opmærksomhed, hukommelse, sprog, hjernens videnrepræsentation, forestillingsbilleder og følelser. Efter en beskrivelse af de gådefulde frontallapper og hjernens højre og venstre halvdel afsluttes bogen med en gennemgang af bevdisthedens neuropsykologi. Hvordan lærer man nyt materiale? Hvordan huskes det? Hvorfor kan en Alzheimer-patient, som ikke genkender sin egen familie, stadig huske at køre på cykel? Hvorfor kan nogle mennesker huske en hel telefonbog udenad? osv. osv. Er man interesseret i, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, enten af professionelle årsager elelr fordi man ønsker at forstå sig selv bedre, så bør man købe denne bog. Men pas på, for er man først begyndt på at læse den, så er den svær at lægge fra sig. Kilde: <a target="_top" href="http://www.frydenlund.dk">Anmeldelse fra forlaget</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Kringelbach"><img alt="" align="left" width="100" height="154" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Kringelbach.jpg" /></a> Morten L. Kringelbach: Hjernerum - den følelsesfulde hjerne People's Press Udgivelsesår: 2004 239 sider Hjernen er det anatomiske atlas' mest gådefulde landskab. Vi ved forbløffende lidt om,hvordan den fungerer, og især om, hvordan den styrer de komplicerede processer, som er forudsætningen for vores følelsesliv og bevidsthed. Men i de senere år har nye hjernescanningsteknikker for første gang givet forskere mulighed for at undersøge dynamiske processer i den menneskelige hjerne, og det har ført til banebrydende indsigter i forståelsen af hjernen og menneskelivet. Hjernerum er en fortælling fra hjerneforskningens frontlinie om de nyeste indsigter i den følelsesfulde hjerne. Med udgangspunkt i egen forskning og en imponerende polyhistorisk indsigt i alt fra videnskabs- til litteratur- og kunsthistorie tager Morgen Kringelbach læseren ved hånden på en udflugt ind i hjernens labyrint og organets kulturhistorie. Morten L. Kringelbach er internationalt anerkendt hjerneforsker ved University of Oxford, hvor han er Extraordinary Junior Research Fellow ved The Queen's College, og underviser medicinstuderende ved Trinity College. Han har en særlig interesse for videnskabsformidling og krydsfeltet mellem kunst og videnskab. Kilde: Bogens omslag (People's Press) <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4> Neuropsykologi</h4> <a name="Freltofte_1"><img alt="" align="left" width="100" height="141" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Freltofte.jpg" /></a> Susanne Freltofte & Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet Borgens Forlag Udgivelsesår: 1999 348 sider, illustreret HJERNER PÅ BEGYNDERSTADIET er et tilbud til fagfolk og forældre, der har med psykisk udviklingshæmmede at gøre, og som gerne vil forstå, hvordan en hjerne udvikles og fungerer. Bogen anvender neuropsykologi og neuropædagogik til at forklare, hvordan virkeligheden opfattes, når hjernens udvikling ikke forløber normalt. Neuropædagogikken udvikler personens stærke sider ved at træne og udvikle de områder, der rummer den bedste funktion. Formålet er at skabe større trivsel og sikkerhed, ved at erstatte fiaskoer med succeser - ved at stille krav, som personen kan klare. Neuropædagogikken er derfor ofte et spørgsmål om at ændre på omgivelsernes krav, så de kommer til at passe til personens hjernemæssige muligheder og formåen. HJERNER PÅ BEGYNDERSTADIET er en bog, som praktikeren kan bruge som lærebog, opslagsbog og inspirationskilde. Kilde: <a target="_top" href="http://www.borgen.dk/">Borgens bogklub</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Freltofte_2"><img alt="" align="left" width="101" height="139" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Freltofte-2.jpg" /></a> Susanne Freltofte: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Forlaget Bakkedal Udgivelsesår: 2002 62 sider Hvordan sikrer vi størst mulig livskvalitet hos voksne udviklingshæmmede? Det er en afgørende forudsætning, at de udfordringer, vi stiller til den udviklingshæmmede, svarer nogenlunde til det, vedkommende kan klare. Hvis udfordringerne er for store, reagerer den udviklingshæmmede med frustration og aggression, og volden er lige om hjørnet. Er udfordringerne for små, giver det også forringet livskvalitet. Denne bog giver mulighed for at foretage en realistisk og differentiel vurdering af udviklingsalderen hos mange voksne udviklingshæmmede. Den er således et værktøj til det personale, der har brug for en mere præcis udviklingsprofil, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner for voksne udviklingshæmmede. Materialet gør dig i stand til at vurdere udviklingsalder i området 0-6 år, og er en god tilgang til at vurdere udviklingsalderen hos gruppen af svært udviklingshæmmede, der har brug for personaledækning døgnet rundt eller i de vågne timer. Kilde: <a target="_top" href="http://www.neuroweb-solund.dk/">Anmeldelse fra Sølund</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Gardner"><img alt="" align="left" width="100" height="145" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Gardner.jpg" /></a> Howard Gardner: De mange intelligensers pædagogik Gyldendals Forlag Udgivelsesår: 1998 271 sider I undervisning fokuserer man næsten udelukkende på evnen til at kunne læse, skrive og regne, dvs. den sproglige og den matematiske intelligens. Børn, der ikke lærer gennem ord, tal eller logik, bliver ofte betegnet som svage eller ubegavede. I begyndelsen af firserne vaskede Howard Gardner og hans kolleger så at sige tavlen ren og undersøgte, hvad vi egentlig vidste om børns indlæring, uden hensyn til hvad vi troede, vi vidste, eller forestillede os, at vi vidste. Alt for mange pædagogiske teorier har taget udgangspunkt i, hvad vi troede, børn kunne eller forstod på forskellige tidspunkter af deres udvikling. Howard Gardners udgangspunkt er, at intelligens ikke er statisk. Den kan aktiveres, læres og udvikles. Det er et multidimensionalt fænomen, der er til stede på mange planer i vores krop-sind-hjerne system. Desuden indeholder alle mennesker alle intelligenser, og de fleste mennesker kan udvikle hver intelligens til et fyldestgørende kompetenceniveau, ligesom det er vigtigt at forstå, at ingen intelligens er bedre end andre. Kilde: <a target="_top" href="http://www.langebjergskolen.dk/">Anmeldelse fra Langebjergskolen</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Trillingsgaard"><img alt="" align="left" width="100" height="140" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Trillingsgaard.jpg" /></a> Anegen Trillingsgaard m.fl.: Børn, der er anderledes Dansk Psykologisk Forlag Udgivelsesår: 2004 303 sider I denne bog beskrives forskellige udviklingsforstyrrelser hos børn. Bogen giver en samlet fremstilling af børn, der er anderledes, fordi de lider af en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Bogen er et resultat af tværfagligt samarbejde mellem børnelæger, børnepsykiatere, børnepsykologer og neurologer. Den handler om børn med generel udviklingshæmning og specifikke forstyrrelser af bl.a. motorik, kontakt, social perception, sprog, opmærksomhed, samt epilepsi, ticks, tvangshandlinger og -tanker og hovedpine. Efter en letforståelig gennemgang af hjernens normale udvikling giver den et sprogligt lettilgængeligt grundlag for at forstå, hvad diagnoser, som mental retardering, cerebral parese, autisme, Aspergers syndrom, dysfase, dysleksi, DAMP, ADHD, epilepsi, Tourettes syndrom og migræne dækker over. Der gives en mængde praktiske anvisninger for, hvordan følgerne af disse forstyrrelser kan mindskes eller kompenseres under opvæksten. Fremstillingen indeholder en del case-beskrivelser. Bogen henvender sig til fagligt interesserede lærere, pædagoger, behandlere. Også forældre til børn med neurobiologiske forstyrrelser vil have stort udbytte af de relevante kapitler. Kilde: <a target="_top" href="http://www.fagboginfo.dk/">Fagboginfo</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4> Psykologi</h4> <a name="Csikszentmihalyi"><img alt="" align="left" width="100" height="152" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Csikszentmihalyi.jpg" /></a> Mihail Csikszentmihalyi: Finding Flow Forlaget Basic Books Udgivelsesår: 1997 181 sider FINDING FLOW er en hævdvunden guide, der hjælper os til at genvinde ejerskab over vorse liv, dels med en psykologisk indsigt, og dels som en hjælp til selvhjælp. Baseret på en omfattende undersøgelse af tusindvis af individer hævder Finding Flow, at vi ofte lever vores liv uden at være opmærksomme på vores følelser. Denne uopmærksomhed får os til konstant at springe mellem to ekstremer: mange timer om dagen lever vi under anspændthed og pres fra vores arbejde og forpligtelser, mens vi er tilbøjelige til at tilbringe vores fritid i passiv kedsomhed. Løsningen på dette problem er ifølge Csikszentmihalyi at vi udfordrer os selv med opgaver, der kræver en højere grad af færdigheder og engagement. I stedet for at kigge fjernsyn, kan vi lære os at spille klaver. Vi kan omdanne en rutinemæssig opgave, ved at angribe den fra en anden vinkel. Kort sagt skal vi lære glæden ved totalt engagement. Flow er en psykologisk teori om livskvalitet. hvad kræver det, at vi kan opleve motivation og engagement i de ting, vi beskæftiger os med? Hvordan kan mennesket lære sig at finde balancen mellem evner og krav, sådan at vi hverken oplever frustration eller kedsomhed ved de opgaver, vi stiller os overfor. Kilde: The New York Times Book Review <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Zuckerman"><img alt="" align="left" width="100" height="147" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Zuckerman.jpg" /></a> Marvin Zuckerman: Behavioral Expressions and Biosocial Bases of Sensation Seeking Cambridge University Press Udgivelsesår: 1991 387 sider SENSATION SEEKING er et forsøg på at beskrive tilbøjeligheden til at søge nye, varierede, komplekse og intense sansemæssige oplevelser, og til at løbe risici, for at kunne få disse oplevelser. Den første 'sensation-seeking scale' (SSS) blev udarbejdet tidligt i 1960'erne, og siden har dette redskab og teorien udviklet sig med den verdensompændende forskning. Denne bog beskriver forskningen og teorien om sansesøgning med vægt på de nyeste resultater. Det adfærdsmæssige udtryk for sansesøgning er fundet i forskellige former for risikofyldt adfærd, som f.eks. kørevaner, spillelidenskab, økonomiske chancer, alkohol- og stofmisbrug, seksualadfærd og ekstremsport. Sansesøgning er også involveret i præferencer og valg, spisevaner, kærlighedsforhold, valg af kunst og kultur, humor, fantasi, social attitude osv. Kilde: Brian H. Crede <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4> Anden relevant litteratur</h4> <a name="Kirkeb_k_farlig"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Mangelbog.jpg" /></a> Birgit Kirkebæk: Da de åndssvage blev farlige Forlaget SocPol Udgivelsesår: 2004 400 sider En undersøgelse af, hvilken betydning den faglige fortolkning af teorier om åndssvage fik for opfattelsen af den åndssvage som person. Eksemplificeret ved udviklingen på de Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902. Værket er Birgit Kirkebæks doktordisputats, Danmarks Pædagogiske Universitet. Bogen er den første i en række på foreløbig fire værker, der samlet kan kaldes handicaphistoriske fortælllinger. Kilde: <a target="_top" href="http://www.handicapforskning.dk/hovedomraader/handicaphistorie/handicaphistorie_boeger.pdf">Anmeldelse fra handicapforskning</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Kirkeb_k_defekt"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Mangelbog.jpg" /></a> Birgit Kirkebæk: Defekt og deporteret: Ø-anstalten Livø 1911-1961 Forlaget SocPol Udgivelsesår: 1997 267 sider Livø-anstalten blev oprettet som led i en socialpolitisk strategi vendt imod sociale onder som vagabondering, drikfældighed, tyveri, brandstiftelse og vold, samt ikke mindst de mindreværdige mænds seksualitet og de konsekvenser denne seksualitet kunne have i form af 'degenereret afkom'. Den lægelige fagkundskab mente, at mange åndssvage bar på antisocialitet som en personlig, arvelig egenskab, koblet til deres sygdom. Og at degenerationer burde bremses gennem sterilisationer og til dels kastrationer. Det undersøges, hvem de var, mændene, der blev opfattet som så farlige, at de ikke kunne rummes i de 'åbne anstalter' - endsige samfundet. Og var den tidsubestemte behandlingsform udtryk for behandling og humanisme? Kilde: <a target="_top" href="http://www.handicapforskning.dk/hovedomraader/handicaphistorie/handicaphistorie_boeger.pdf">Anmeldelse fra handicapforskning</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Kirkeb_k_letf_ldig"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Mangelbog.jpg" /></a> Birgit Kirkebæk: Letfældig og løsagtig: Kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 Forlaget SocPol Udgivelsesår: 2004 324 sider Sprogø vari årene 1923-1961 anstalt for 'moralsk defekte' kvinder under åndssvageforsorg. Baggrunden var eugeniske og socialhygiejniske forestillinger i tiden om udbredelse af 'dårligt arvemateriale' og fødsel af degenererede børn, frygt for en dalende seksualmoral og stigende udbredelse af kønssygdomme i samfundet. Det undersøges, hvem 'Sprogø-pigen' var, på baggrund af den tids konstruktion af hende i journaler, korrespondancesager, artikler, lovgivning og lægelige diskurser. Fortællingen om Sprogø-pigen er også fortællingen om fortællerne: overlæger, forstanderinder, politikere/lovgivere, familie og presse. Kilde: <a target="_top" href="http://www.handicapforskning.dk/hovedomraader/handicaphistorie/handicaphistorie_boeger.pdf">Anmeldelse fra handicapforskning</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Kirkeb_k_normalisering"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/Mangelbog.jpg" /></a> Birgit Kirkebæk: Normaliseringens periode Forlaget SocPol Udgivelsesår: 2001 365 sider Bogen fokuserer på, hvordan forsorgschef N. F. Bank-Mikkelsen og hans bestyrelse definerede deres opgave, og hvordan projektet omkring normalisering, ligeværd og rettigheder for åndssvage søgtes gennemført i praksis. Ofte som støtte til pædagogernes arbejde i konflikt med den gamle lægedominans. Bank-Mikkelsen kæmpede i hele perioden fra 1940-1970 imod det, han kaldte paternalisering af de åndssvages hverdag. Spørgsmålet er, om denne paternalisering i dag er blevet mindre i omfang. Har vi pædagogisk og psykologisk overtaget den tidligere medicinske position med hensyn til magtudfoldelse? I 'normaliseringens periode' skete der en omdefinering af åndssvageforsorgens opgave. De tidligere 'samfundsfarlige' åndssvage blev nu defineret som ufarlige ofre for den eugeniske periodes tankesæt. Set i magtanalytisk perspektiv skiftede italesættelsen af dansk åndssvageforsorg fra at være et beskyttelsesprojekt til at være et rettighedsprojekt. Kilde: <a target="_top" href="http://www.handicapforskning.dk/hovedomraader/handicaphistorie/handicaphistorie_boeger.pdf">Anmeldelse fra handicapforskning</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="R_nn"><img alt="" align="left" width="100" height="143" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/R%c3%b8nn.jpg" /></a> Edith Mandrup Rønn: De fattige i ånden Essays om kultur, normalitet og ufornuft Museum Tusculanums Forlag Udgivelsesår: 1995 432 sider Bogen er en etnologisk undersøgelse af praksis for dansk åndssvagevæsen og -forsorg ca. 1840-1990. Hvordan har skiftende normalitetsbegreber haft indflydelse på praksis indenfor åndssvageforsorg og -væsen? Hvorfor har udviklingshæmmede altid været usynlige i den moderne kultur? Er forståelsen for anderledesheden grundlæggende blevet større gennem de sidste 150 år? Det er Edith Mandrup Rønn's ambition med denne prægtige bog at kaste sit lys over disse og beslægtede spørgsmål, gennem et studie i fornuftens og ufornuftens plads i kulturen. Selv om vi i dag betragter fortidens institutionsanbringelse og udnyttelse af udviklingshæmmede som inhuman, og til tider fascistoid, så peger hendes forskning på, at behandlingen altid har fundet sted i overensstemmelse med gældende fornuft. Og at netop denne fornuft bærer en del af ansvaret for det fejlslagne møde mellem normaliteten og det anderledes - en problematik hun mener stadig eksisterer i dag, selv om (eller netop fordi) nutidens fornuft dikterer normalisering og integration. Bogen leverer ikke nogen kronologisk gennemgang af de udviklingshæmmedes historie, men en række forskellige tematiske essays. Forfatteren diskuterer filosofiens syn på fornuft fra Kant til Baudrillard; forskellige tiders syn på straf; de terminologiske ændringer fra brugen af "idiot" til "udviklingshæmmet"; udviklingen fra den præmoderne opfattelse af abnorme som Guds børn til den moderne betragtning af dem som undermennesker med biologiske defekter o.m.a. Kilde: <a target="_top" href="http://www.rucnyt.ruc.dk/old/print/9697/17/969717-21.html">RUC nyt</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14355">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Marte_Meo"><img alt="" align="left" width="100" height="136" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Litteratur/MarteMeo.jpg" /></a> Jytte Birk Sørensen: Marte Meo metodens teori og praksis Forlag: Academica Udgivelsesår: 2002 213 sider Marte Meo metodens teori og praksis er en bog om kontakt og samspil. Den giver en grundig indføring i,hvordan mennesket udvikler kommunikative kompetencer, så det kan præsentere og formidle sig selv i forhold til andre, samt opleve sig som en del af et kommunikativt fællesskab. Disse indsigter anvendes tillige i forhold til mennesker med multiple funktionsnedsættelser, demens og andre med særlige behov. I bogen præsenteres og uddybes relevante teorier, som har kvalificeret den viden vi i dag har om kontaktens og samspillets betydning for udvikling af psykisk sundhed, trivsel og livskvalitet. Blandt andet inddrages Daniel Sterns teori om udviklingen af socioemotionelle kompetencer og John Bowlby's tilknytningsteori. Marte Meo betyder 'ved egen kraft'. Det skal forstås således: at tilbydes vi som mennesker udviklingsstøttende kontakt og samspil, så vil det igangsætte sunde udviklings- og trivselsprocesser, så vi gives rum for at udvikle og udfolde os ved egen kraft. Marte Meo metoden er en mestringsmetode, der fokuserer på samspillets udviklingsstøttende kvaliteter, og hvordan disse kan kvalificeres, så de matcher brugernes behov for udviklingsstøttende rum. Marte Meo metodens teori og praksis henvender sig til mennesker, der interesserer sig for mennesker. Kilde: <a target="_top" href="http://www.daktyl.dk/ProductDetails.aspx?booklD=46">Boganmeldelse </a> Svarside indmeldelse http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Tilmeld-dig-faggruppen/Svarside/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Tilmeld-dig-faggruppen/Svarside/ Sat, 04 Jul 2009 21:57:00 GMT Kære nye medlem! Tak for din indmeldelse i faggruppen! Du vil inden længe modtage en opkrævning på kontingentet fra Danske Fysioterapeuter. Venlig hilsen på faggruppens vegne Karina Bo Skovmand (kasserer) Interventionsformer http://www.ffvu.dk/Fagligt/Interventionsformer/ http://www.ffvu.dk/Fagligt/Interventionsformer/ De mangeartede skader stiller tit særlige krav til tålmodighed, fleksibilitet og opfindsomhed, både fysioterapeutisk og pædagogisk. Metoderne er alment kendt, men den praktiske virkelighed kan være speciel. Sat, 04 Jul 2009 21:28:00 GMT <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Kommunikation.jpg" /> Kommunikationshjælpemidler De fleste forstår anvendelsen af 'konkreter' i kommunika- tionen. Ved at røre ved et redskab, ved at se det, eller ved at se øvelsen, inden den skal udføres, vil brugerne som regel forstå, hvad der skal ske. Men der findes mange forskellige hjælpemidler til at lette formidling og kommu- nikation - også i fysioterapien. Man kan anvende forskelligt billedmateriale til den verbale forberedelse, f.eks. fotos, tegninger eller pictogrammer. Billedmaterialet kan anvendes, også selv om der findes verbal forståelse. Mange brugere har udbytte af selv at kunne vælge øvelser og redskaber, eller at kunne overskue en rækkefølge og følge med i, hvor langt vi er nået i træningsprogrammet, når billederne fjernes fra en tavle ét for ét. Nogle forstår Tegn-til.-Tale, som er et modificeret tegnsprog, der understøtter det talte sprog. Kommunikationen er vigtig i kontakten med den udviklingshæmmede, også i det fysioterapeutiske arbejde. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="119" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Afspaending.jpg" /> Afspænding Afspænding af en anspændt krop, hvad enten det skyldes spasticitet eller psykisk betinget tonusforøgelse, har en god umiddelbar effekt, både før og efter træning. Der findes et utal af afspændingsteknikker, redskaber og udgangs- stillinger til reduktion af tonus. Afspænding forud for trænin- gen kan muliggøre udspænding af musklerne, som igen kan lette bevægelser og koordination. En sidegevinst ved afspændingen er, at forstyrrende impulser reduceres, så der skabes bedre mulighed for opmærksomhed og fokus på den efterfølgende behandling. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Trampolin.jpg" /> Trampolin Trampolinen er et populært redskab, som mange finder stor fornøjelse ved. Den har mange anvendelsesmuligheder. F.eks. kan den bruges som underlag til en liggende stilling, hvor blide bevægelser af trampolindugen har effekt, dels som vibrerende massage af kroppens bagside, dels som en bero- ligende og vuggende bevægelse af kroppen under afspænding. Andre udgangsstillinger kan udfordre kroppens balance - ikke mindst den stående stilling, som er fantastisk effektiv, blandt andet til at få hælene i underlaget for brugere, som ellers kun går på tæer. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Hold.jpg" /> Holdtræning Nogle har mulighed for at sammensætte hold, hvor man kan udnytte den motiverende effekt af at træne flere sammen, og lege med bevægelserne. Kun fantasi og ressourcer sætter grænser for holdtræning. Det kan foregå indendørs som styrke-, konditions-, danse-, rytmik- eller koordinationstræning. Det kan foregå som bassinhold, eller som udendørs træning i terrænet, enten på specialcykel eller ved vandreture til fods. Det er vigtigt at sammensætte holdene sådan, at de fysiske ressourcer stemmer overens blandt deltagerne. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Sansestim.jpg" /> Sansestimulation Er der ikke sket en sanseintegration under opvæksten, kan det bringe store forstyrrelser i adfærden, også hos voksne. Tilvæ- relsen kan i høj grad være påvirket af uhensigtsmæssig selv- stimulation, eller stor nervøsitet ved sansepåvirkning. Den fysioterapeutiske intervention kan her gå ud på at afprøve og rådgive om stimulation, der i hverdagen kan bringe ro og fokus i de daglige aktiviteter. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/staabord.jpg" /> Ståtræning Den stående stilling har mange gode indvirkninger på kroppen, når ben og fødder ikke har for store fejlstillinger. Blandt de mange fordele kan nævnes effekten på kredsløbet, på fordøjelsen og på knogler og led. Mange voksne udviklingshæmmede tilbringer langt størstedelen af deres tilværelse i en kørestol. Indtagelsen af den stående stilling har også den effekt, at brugeren kommer på øjenhøjde med andre stående mennesker. At kunne stå på egne ben, og komme i øjenhøjde med andre voksne, er både spasticitetshæmmende og højner selvværdsfølelsen. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="80" height="160" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Gang-2.jpg" /><img alt="" align="right" width="80" height="160" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Gang-1.jpg" /> Gangtræning Ligesom indtagelsen af den stående stilling, kan muligheden for udnyttelse af en gangfunktion med egnede hjælpemidler være til stor glæde for brugere, der ellers ikke er i stand til at gå. Der findes utallige hjælpemidler - fra de helt lette, som f.eks. rollatorer og stokke til de mere understøttende, som gangvogn og gåsejl i loftliften. Kroppen har det bedst med at bevæge sig funktionelt, hvad enten det sker koordi- neret i en normaliseret gangfunktion, eller det sker med den funktion, der er mulig, i et spastisk gangmønster. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Kondition.jpg" /> Konditionstræning Under opvæksten har udviklingshæmmede børn som regel gode muligheder for deltagelse i fysisk aktivitet, i tilknytning til skole og fritidstilbud. Når børnene bliver voksne, er de fysiske tilbud færre. Udbudet af fysisk aktivitet er begrænset på mange dagtilbud, og en stor del af de voksne udviklings- hæmmede kommer let til at føre en fysisk passiv hverdag. Der findes mulighed for fysisk træning i andet regi end fysioteapiens; men mange har ikke muligheden for at deltage på grund af psykiske, sociale eller andre adfærdsmæssige omstændigheder. Hvis der findes mulighed for at samle mindre hold, med god tid til individuel kontakt og feed-back, kan fysioterapien tilbyde denne form for træning. Det vil typisk ske som afslutning på et genoptræningsforløb, inden behandlingen afsluttes, eller som vedligeholdende træning for dem, som har vanskeligt ved at deltage på hold i andet regi. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Bassin.jpg" /> Bassintræning Varmtvandsbassin er et tilbud flere steder i landet. Vand er et fantastisk element for træning, og det rummer spændende muligheder for bevægelser, som ikke kan udføres på land. Aktiviteterne i vandet kan foregå som afspænding og passive bevægelser af spastiske muskler; det kan foregå som konditions- eller styrkefremmende øvelser; eller som led i genoptræning efter operation, hvor også smerterne ved bevægelse er reduceret i det varme vand. En sidegevinst for mange, ved træning i bassinet, er, at vandet lægger op til, det kan foregå i leg. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Lunge.jpg" /> Lungebehandling Nedsat lungekapacitet er også et kendt problem blandt mange af de mest fysisk handicappede. Det fysioterapeutiske arbejde med voksne udviklingshæmmede involverer også forebyggelse og behandling af lungebetændelse. Lunge- fysioterapi indgår typisk i behandlingen af multihandicappede, mennesker med svære scolioser, eller i de sene faser af demens. Det kan foregå ved instruktion om lejringer og stillingsskift på bostederne, ved traditionel lungefysioterapi med tapotement og respirationsfremmende øvelser eller med C-PAP. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="80" height="160" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Funktion-1.jpg" /><img alt="" align="right" width="80" height="160" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Funktion-2.jpg" /> Funktionel træning Generelt foregår al træning med henblik på funktion i hverdagen. Overførbarheden til dagligdagen er vigtig i tilrettelæggelsen af træningen. Og ligeså vigtig er formidlingen af træningen til personale og pårørende, som må stå for vedligeholdelse af funktionerne udenfor fysioterapien. Mange fysioterapeuter for voksne udviklingshæmmede har let adgang til træ- ning i naturen, hvilket er optimale omgivelse for den funktionelle træning. Størstedelen af tilværelsen for mange voksne udviklingshæmmede foregår indendørs på bonede gulve, så de fleste har stor glæde af de udendørs oplevelser. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Ridning.jpg" /> Rideterapi Interaktionen mellem brugerne og hestene kan være en meget positiv oplevelse, som kan indebære træning i selv- tillid, hensynet til hesten og kommunikation med hjælperne. Andre mål er at fremme koordination, ledmobilitet og muskel- styrke. De fysioterapeuter, der har mulighed for at deltage på ridehold med brugere, de har i behandling, nyder godt af et helt specielt supplement til deres behandling. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Kropsbaaren.jpg" /> Kropsbårne hjælpemidler Mange voksne udviklingshæmmede har også fysiske handicap, hvor vi tit ser fejlstillinger i kroppen. Scolioser og forskellige fejlstillinger i ben og fødder er de hyppigste årsager til behov for kropsbårne hjælpemidler i voksen- alderen - undertiden et behov, der er opstået allerede i barneårene. En stor del af det fysioterapeutiske arbejde består i afsøgning og tilpasning af kropsbårne hjælpemidler. Dette sker i nært samarbejde med ergoterapeuter, læger, ortopædkirurger, bandagister og skomagere. Der er sket meget på området for kropsbårne hjælpemidler de seneste 10 år. Korsetter, skinner og sko bliver nu fremstillet med stadig bedre komfort og mulighed for funktion. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img alt="" align="left" width="120" height="120" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Intervention/Personlig.jpg" /> Personlige hjælpemidler Personlige hjælpemidler er hjælpemidler, som ikke bæres direkte på kroppen, men som kræver individuel tilpasning til den enkelte bruger. Det vil som regel dreje sig om køre- stole, til transport eller som komfortstol til de mere fysisk handicappede. Det kan være et meget tidskrævende arbejde at tilpasse en kørestol. Det foregår i nært samarbejde med firmaernes konsulenter, og kræver ofte særlig opbygning af sæde, ryg og fodstøtter, hvilket indbefatter en grundig forudgående evaluering af specifikke krav til hjælpemidlet. Andre personlige hjælpemidler kan være ganghjælpemidler, specialbestik, hvilestole, hjælpemidler til badeværelset osv. Som fysioterapeuter holder vi os opdateret på det store marked for hjælpemidler, og har som mål at kunne rådgive om det bedst egnede hjælpemiddel til det aktuelle behov. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14353">Tilbage til toppen</a> Hvordan kan fysioterapi hjælpe? http://www.ffvu.dk/Fagligt/Hvordan-kan-fysioterapi-hjalpe/ http://www.ffvu.dk/Fagligt/Hvordan-kan-fysioterapi-hjalpe/ Alle kan få behov for hjælp fra en fysioterapeut, hvad enten det drejer sig om genoptræning efter en skade eller kirurgiske indgreb, smertebehandling eller generel træning. Sat, 04 Jul 2009 21:27:00 GMT <img alt="" width="470" height="55" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Eksempler/Laila.jpg" /> Fysioterapi for voksne udviklingshæmmede foregår under meget forskellige forhold. Nogle steder i landet er fysioterapien tilknyttet et dagtilbud, i andre områder er den tilknyttet bostederne, men fysioterapien kan også findes som et selvstændigt tilbud med egne lokaler. Fysioterapeutens valg af metode vil afhænge dels af de aktuelle muligheder i lokalområdet, dels af klientens egne ressourcer. Nedenstående oversigt over problemområder og eksempler på behandlingsforløb er derfor udpluk af fysioterapeutisk praksis fra forskellige dele af landet. <hr /> Blandt de mest almindelige problemer, vi møder, er: <a target="_top" href="#Anormal_muskeltonus">Anormal muskeltonus</a><a target="_top" href="#Ergonomisk_r_dgivning">Ergonomisk rådgivning</a><a target="_top" href="#Fejlstillinger">Fejlstillinger</a><a target="_top" href="#Funktionstab">Funktionstab</a><a target="_top" href="#Genoptr_ning_efter_immobilisering">Genoptræning efter immobilisering</a><a target="_top" href="#Kontrakturer">Kontrakturer</a><a target="_top" href="#Koordination_og_balance">Koordinations- og balanceproblemer</a><a target="_top" href="#Korrektionskirurgi">Korrektionskirurgi</a><a target="_top" href="#Lungeproblemer">Lungeproblemer</a><a target="_top" href="#Manglende_sanseintegration">Manglende sanseintegration</a><a target="_top" href="#Motorisk_afvikling">Motorisk afvikling</a><a target="_top" href="#Smerte">Smerte</a><a target="_top" href="#Tab_af_bev_gefunktion">Tab af bevægefunktionen</a><a target="_top" href="#Tygge_og_synkeproblemer">Tygge- og synkeproblemer</a><a target="_top" href="#Vurdering_af_siddestilling_og_k_restol">Vurdering af siddestilling og kørestol</a> <hr /> <a name="Anormal_muskeltonus"><img alt="" align="left" width="106" height="108" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Muskeltonus.jpg" /></a> Anormal muskeltonus Den generelle spænding i muskulaturen kan være normal, høj, lav eller den kan være vekslende. Problemet ved en generelt høj eller lav muskelspænding er, at kropsdelene kommer til at indtage usædvanlige stillinger. Sådanne fejlstillinger kan føre til smerte, nedsat bevægelighed og problemer med at indlede og vedholde funktionelle bevægelser. Det kan i nogen grad afhjælpes ved hensigtsmæssige justeringer af siddestilling, afspændende behandling, fysisk og mental forberedelse før bevægelse, samt brug af hjælpemidler. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Ergonomisk_r_dgivning"><img alt="" align="left" width="106" height="108" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Ergonomi.jpg" /></a> Ergonomisk rådgivning Den ergonomiske rådgivning vil ofte foregå som instruktion af personale og pårørende i hensigtsmæssige forflytningsmeto- der og håndtering i forbindelse med de mest fysisk handicap- pede. Men i takt med, at der oprettes flere og flere jobfunktio- ner til de bedst fungerende udviklingshæmmede, opstår også et særligt behov for instruktion i arbejdsstillinger og anden ergonomisk rådgivning. Det kan ske i samarbejde med BST eller Arbejdstilsynet, men vil i mange tilfælde kunne udføres af en lokal fysioterapeut med kendskab til målgruppen. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Fejlstillinger"><img alt="" align="left" width="106" height="113" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Fejlstilling.jpg" /></a> Fejlstillinger Ændringer af kropsholdning og fejlstillinger af kroppens led opstår typisk pga. spasticitet, med reduceret mulighed for egenbevægelse og manglende stillingskorrektion. Det er ikke altid muligt at forhindre eller forebygge fejlstillinger; men de kan undertiden forsinkes ved brug af skinner, specialfodtøj, korsetter eller andre former for kropsbårne hjælpemidler. Fysioterapeuten vil typisk indbefatte afspænding og udspænding af de stramme muskler og nerver i sit behandlingsprogram. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Funktionstab"><img alt="" align="left" width="106" height="101" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Funktionstab.jpg" /></a> Funktionstab Forskellige tilstande, som f.eks. aldersvækkelse, øget spasti- citet, psykisk instabilitet eller overvægt kan være årsag til, at visse færdigheder mestres dårligere. Færdigheder, som tidligere kunne udføres uden problemer, er blevet besværlige og uoverkommelige. Et fysioterapeutisk bud på hjælp til at genvinde sådanne færdigheder, kunne bestå i f.eks. balancetræning, motionstilbud, psykomotorisk støttende træning, funktionel træning, rettet specifikt mod de færdigheder, der ønskes bedret, og evt. udredning af behov for hjælpemidler. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Genoptr_ning_efter_immobilisering"><img alt="" align="left" width="106" height="103" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Immobilitet.jpg" /></a> Genoptræning efter immobilisering Efter en skade eller en hospitalsindlæggelse vil der som regel følge en kortere eller længere periode med immobilitet. Herefter kan man føle sig generelt svag, usikker og ude af stand til at genvinde sit tidligere funktionsniveau Genoptræning efter f.eks. operation eller knoglebrud kan omfatte smertebehandling, specifik styrke- og koordinationstræning, rådgivning om aflastning og træningsforløb, samt funktionel træning frem mod det oprindelige funktionsniveau. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Kontrakturer"><img alt="" align="left" width="106" height="111" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Kontraktur.jpg" /></a> Kontrakturer Kontrakturer er en følge af for høj spændingsgrad i muskula- turen. Hvis personen ikke selv er i stand til at bevæge sig, vil der let kunne opstå kontrakturer omkring leddene, sådan at resultatet i nogle tilfælde bliver en fejlstilling. Problemet kan undertiden reduceres ved instruktion om hensigtsmæssig lejring og venderegime i løbet af natten, kombineret med udspænding, specielle siddesystemer og aflastning fra den siddende stilling i løbet af dagen. Ved svær spasticitet og stærke kontrakturer kan kropsbårne hjælpemidler blive nødvendige, for at bevare muligheden for funktion. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Koordination_og_balance"><img alt="" align="left" width="106" height="107" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Balance.jpg" /></a> Koordinations- og balanceproblemer Problemer med koordination og balance kan skyldes neuro- logiske sygdomme, sensoriske problemer, manglende sanseintegration, syns- eller høreproblemer, eller følger efter knoglebrud og immobilisering. Det fysioterapeutiske tilbud vil typisk omfatte koordinations- og balanceøvelser, vurdering af støttende foranstaltninger i hjemmet, og evt. vurdering af behov for hjælpemidler. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Korrektionskirurgi"><img alt="" align="left" width="106" height="107" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Korrektion.jpg" /></a> Korrektionskirurgi Kirurgisk korrektion af fejlstillinger er noget, vi ser stadigt hyppigere blandt udviklingshæmmede. Det sker på ortopæd- kirurgens vurdering i samråd med pårørende. Det er som regel ret indgribende operationer, som foretages enten for at reducere voldsomme smerter, eller fordi der er sandsynlighed for en bedre funktion efter opretning af fejlstilling. Resultatet efter genoptræning er meget varierende og afhænger i høj grad af udgangspunktet før operationen, samt af brugerens egen forståelse og evne til samarbejde. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Lungeproblemer"><img alt="" align="left" width="106" height="108" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Respiration.jpg" /></a> Lungeproblemer Problemer som følge af reduceret lungekapacitet kan opstå blandt andet pga. lungesygdomme, spasticitet, ringe kondition eller tendens til fejlsynkning. Fysioterapi kan hjælpe indirekte ved udarbejdelse af forskellige træningsprogrammer, eller passiv bevægetræning hvor egenbevægelse ikke er mulig. Lungefysioterapi og forskellige hjælpemidler, som PEP-maske og C-PAP kan understøtte lungefunktionen og kan, som et kontinuerligt behandlingstilbud, forebygge hyppige lungebetændelser. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Manglende_sanseintegration"><img alt="" align="left" width="106" height="107" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Sanse.jpg" /></a> Manglende sanseintegration Hvis der ikke under opvæksten er sket en hensigtsmæssig integration af sanserne, som betyder, at de automatisk kan opfattes og reageres på parallelt med hinanden, så ser vi hos de voksne udviklingshæmmede enten over- eller underreage- rende sanser. En tilstand, som i forskelligt omfang forstyrrer fokus fra målrettede aktiviteter. Fysioterapeuten vil i nogle tilfælde kunne rådgive pårørende / personale vedr. stimulation, som kan hæmme overreagerende sanser og fremme de underreagerende, med det formål at øge opmærksomhed og koncentration i en given aktivitet. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Motorisk_afvikling"><img alt="" align="left" width="106" height="108" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Afvikling.jpg" /></a> Motorisk afvikling Der kan findes mange årsager til, at færdigheder mistes, og man bliver mere afhængig af de mennesker, man har omkring sig. Hvis spasticitet, fejlstillinger og / eller smerter er for voldsomme, eller hvis en demens er meget fremskreden, er det ikke længere muligt at vedligeholde eller bedre de motoriske færdigheder. Fysioterapeuten kan her hjælpe med at finde frem til støtteanordninger, forflytningsmetoder, siddesystemer og lejringer, som er de mest hensigtsmæssige i forhold til det aktuelle færdighedsniveau. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a><img alt="" align="left" width="106" height="103" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Smerte.jpg" /></a> Smerte Kronisk eller akut smerte vil altid påvirke livskvaliteten, og hindre personen i at fungere optimalt. Der findes mange forskellige metoder til smertelindring, blandt andet lejringsmetoder, siddesystemer, varmebehandling, afspænding og adskillige manuelle teknikker. Der kan anvendes el-terapi i begrænset omfang, og kun til de brugere, der har en pålidelig smerteregistrering, og som kan kommunikere den. Smertebehandling vil typisk foregå i samråd med lægen, som står for den supplerende medicinske smertelindring. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Tab_af_bev_gefunktionen"><img alt="" align="left" width="106" height="113" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Bevaegetab.jpg" /></a> Tab af bevægefunktionen Et tab af bevægefunktionen kan være et langsomt tiltagende problem, eller det kan skyldes pludselig sygdom eller ulykke. Problemet kan afhjælpes eller reduceres ved et veltilrettelagt træningsprogram, rettet mod såvel at genlære bevægemønstre som at genvinde tilliden til egen bevægefunktion. Når den optimale funktion er opnået, må tilværelsen indrettes på bedste måde i forhold til det aktuelle funktionsniveau. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Tygge_og_synkeproblemer"><img alt="" align="left" width="106" height="107" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Tygge.jpg" /></a> Tygge- og synkeproblemer Problemer med tygge- og synkefunktionen kan opstå i forbin- delse med spasticitet; efter hjerneblødning, hvor egen- bevægelse af muskler i tunge, kæbe og svælg er forstyrret - eller ved demens, med manglende opmærksomhed på spisefunktionen. Fysioterapeuten kan instruere i den mest hensigtsmæssige stiddestilling under måltider, samt i teknikker til opmærksomhed og afspænding af relevante muskler, som måske kan lette fødeindtagelsen. Ved for hyppig fejlsynkning kan løsningen blive en ernæringssonde, som indopereres i maven. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> <hr /> <a name="Vurdering_af_siddestilling_og_k_restol"><img alt="" align="left" width="106" height="112" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Sidde.jpg" /></a><img alt="" align="right" width="106" height="109" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Pictogrammer/Picto-Koerestol.jpg" /> Vurdering af siddestilling og kørestol Behovet opstår, når en person mister sin gangfunktion,enten pga. fremskreden demens, tiltagende spasticitet, eller tiltagende smerter efter et langt liv med fejlstillinger. Eller behovet for vurdering af siddestilling kan være kontinuerligt for personer, som aldrig har haft en gangfunktion. Vurderingen sker i nært samarbejde med pårørende, pædagoger, ergoterapeuter og hjælpemiddelkonsulenter, for at sikre den bedst mulige løsning. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14352">Tilbage til toppen</a> Anbefalede redskaber http://www.ffvu.dk/Fagligt/Anbefalede-redskaber/ http://www.ffvu.dk/Fagligt/Anbefalede-redskaber/ Det fysioterapeutiske arbejde med voksne udviklingshæmmede kan være tungt og omstændeligt, når det drejer sig om brugere med store fysiske handicap. Vi er altid på udkig efter redskaber og hjælpemidler i træning og behandling, som kan lette arbejdet eller skabe nye muligheder for aktivitet. Sat, 04 Jul 2009 21:26:00 GMT <h4 >ANBEFALING!</h4> <h4><img height="274" alt="" width="200" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/Anbefalede%20redskaber-dyne%201-.jpg" /> Kædedynen</h4> På Rehab-messen i Bella Center 2010 opda- gede vi "kædedynen," som et nyt redskab til fy- sioterapien. Vi prøvede den på os selv og mær- kede umiddelbart denne anderledes tyngde og trygge omslutning af kroppen. I mange år har vi arbejdet med kugledynen som en uundværlig ingrediens i mange be- handlinger, men det er ikke alle, der har kunnet tolerere de meget letbevægelige plastkugler, og dynerne er temmelig uhånd- terlige at arbejde med. Dét, der umiddelbart fangede vores inter- esse ved kædedynen er, at kæderne er fastgjort i hver ende af de tætliggende kanaler. Der er ikke noget, der flytter sig, og det er let at placere dynen, fordi kæderne er så fleksible - de lægger sig ind til kroppen, uden det er nødvendigt at ryste og raste noget på plads, som vi er vant til fra andre lejringspuder og dyner. En anden fordel er, at det er muligt at vælge mellem mange forskellige vægtstørrelser - fra en ganske let dyne - til så tung man ønsker det. En tredje fordel er, at dynen også findes i børnestørrelse - også i den vægt, der ønskes. Det giver endnu flere muligheder for anvendelse. Kædedynen leveres i en smart og handy taske, der er lige til at svinge over skulderen og tage med sig. Og endelig har kædedynen den meget store fordel, at den kan vaskes i en almindelig vaskemaskine på 60 grader (hvis vaskemaskinen kan magte vægten). På den ene side af dynen ligger kæderne lige under stoffet, og giver en større taktil stimulation end på dynens anden side, hvor kæderne dækkes af et blødere materiale end kun stoffet. Hvilken side, man vælger at anvende ind mod kroppen, afhænger af den intensitet i taktil stimulation, der ønskes. Vi har haft lejlighed til at afprøve to store kædedyner med en vægt på hhv. 5.3 og 8.2 kg, og en børnedyne med en vægt på 3.4 kg - og vi er begejstrede for dette nye redskab! Vi har endnu ikke mødt nogen i fysioterapien, som ikke har haft en dejlig oplevelse med dynen. Derimod har vi flere gange set, at dem, der ikke tidligere har kunnet tage imod denne proprioceptive stimulation fra kugledynen, kan acceptere denne stimulation fra kædedynen. <h4><img height="343" alt="" width="200" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/-dyne%203-.jpg" /></h4> Hos os bruges kædedynen i mange forskellige situationer: - til afspænding efter fysisk træning, hvor dynen straks samler og afgrænser fornemmelsen af kroppen, og medvirker til at roen breder sig og musklerne afspændes; - til proprioceptiv forberedelse af kroppen for- ud for massage, manuel udspænding eller fysisk træning. Vi har set rigide muskler hos spastikere give efter for dynens tætomslut- tende tyngde, og efter ca. 10 minutter gøre det lettere at tolere berøring, massage og udspænding; ligesom denne forberedelse også er set at have synlig effekt på efter- følgende koordination af et gangmønster. - i det hele taget tænker vi meget propriocep- tiv stimulation til de mennesker, der tilbrin- ger størstedelen af deres vågne tilværelse i en kørestol, og ikke får denne stimulation i særligt stor mængde ad naturlig vej. Særlige anvendelsesmuligheder med børnedynen: Børnedynen er et kapitel for sig. Med sin ideelle størrelse på 125 x 105 cm er den genial, når det gælder proprioceptiv stimulation til benene. Jeg har længe efterlyst en sådan form for tæppe, som ikke var alt for uhåndterligt. Nu findes det! Jeg har set, hvordan armenes koordination, ligesom hjernens koncentration og fokus, er bedret betydeligt hos en person med cerebral parese, blot ved at sidde med en tung kugledyne over benene; men det er ikke let altid at have en kugledyne ved hånden. Den pågældende borger har nu afprøvet den lille kædedyne i en uge, og effekten var tydelig med det samme. Koordinationen af armene har især været et problem under spisning og andre aktiviteter, som kræver finkoordination. Med kædedynen over benene går spisningen som en leg, og det er betydeligt lettere for hende både at få maden på gaflen, og at føre gaflen til munden. Vi ser generel motorisk uro tydeligt reduceret ved anvendelse af proprioceptiv stimulation. Hvis problemet er motorisk uro pga. den manglende naturlige stimulation, kan børnedynen være med til at "fodre" denne sans, mens personen sidder i kørestolen om dagen. Vi kan kun anbefale kædedynen som et redskab i behandlingen af mennesker indenfor vores målgruppe. (Lisbeth Nielsen - Specialfysioterapien Persillevej 8, Kbh. S) <a target="_top" href="http://www.zibo.dk/produkter/category/11-kaededynen">Se forhandler</a> <h4 ><hr /> </h4> <h4 >ANBEFALING!</h4> <img height="200" alt="" width="200" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/Viva2.jpg" /> El-cykel El-cyklen er et helt fantastisk redskab til spastikere, som ikke selv har mulighed for at bevæge sig. Vi ser også en effekt hos demente eller brugere med lav arousal, som benytter cyklen. Cyklebevægelsen vedligeholder bevægelig- heden i benene, øger blodcirkulationen, reducerer spasmer, reducerer ødemer, øger vågenheden og skaber stor glæde hos de fleste. Cyklen kan anvendes liggende på briksen, siddende i lænestol, på almindelig stol eller i en kørestol. Den er let at bruge og er et af de få redskaber, der kan træne musklerne hos de brugere, som ikke bevæger sig meget ved egen kraft. Som tilbehør findes også en armtræner, der kan påmonteres den øverste del af stellet. Hvis brugeren får en spasme bremser pedalerne blødt og genstartes roligt i den modsatte retning.El-cyklen findes i flere udgaver - og prislejer. VIVA 2 fra Pro Terapi er en dyr, men også en yderst brugervenlig og luksuriøs udgave med meget forskelligt tilbehør. Den har en særlig fremføring af pedalerne, som gør det let at spænde fødderne fast på pedalerne i en meget behagelig fastholdelse. Der findes forskellige bespændinger til hænderne, som gør det muligt for alle at bruge armtræneren, hvis bevægeudslaget tillader det. <img height="200" alt="" width="200" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/--Lemco-2-.jpg" /> Et ekstra luksus-tilbehør er et stort og læse venligt display, som bl.a. viser antal kørte kilometer henholdsvis passivt og aktivt; det viser aktiviteten i hhv. højre og venstre ben, og det viser antal spasmer (stop) under træningen. En god mulighed til at overvåge træningsintensiteten, og motivationsfrem- mende for de konkurrenceglade brugere. <a target="_top" href="http://www.proterapi.dk/pls/portal/docs/56943.PDF">Se forhandler</a> <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=18431">Læs om cykeltræning fra liftsejl</a> <hr /> El-cykel Lemco Activ er en billigere udgave. Den tjener samme formål og kan benyttes af de fleste. Displayet har ikke helt samme muligheder som den ovenstående cykel, og bespændingerne er ikke helt så behagelige; men den er et rigtig godt alternativ, hvis der ikke er midler til den dyre udgave. Hvis du arbejder som fysioterapeut med voksne udviklingshæmmede, som også er fysisk handicappede, kan en el-cykel varmt anbefales. Vi har et eksemplar af Lemco-cyklen, og den bliver brugt i træningen rigtig mange gange hver eneste dag. Vi ville ikke kunne undvære den! (Lisbeth Nielsen - Specialfysioterapien Persillevej 8, Kbh. S) <a target="_top" href="http://www.lemco.dk/">Se forhandler</a><a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14351">Tilbage til toppen</a> <hr /> <h4 >ANBEFALING!</h4> <img height="200" alt="" width="200" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/EasyStand---1.jpg" /> Ståbord med hydraulik Ståbordet EasyStand fra Anatomic SITT udmærker sig ved, at brugeren let og ubesværet kan komme fra siddende til stående stilling. Ved hjælp af et pumpe- håndtag rettes 'stolen' til en opretstående støtte. Sæde, bryststøtte, knæstøtte og fodplader udgør tilsammen en god understøtning af en stående stilling. At kroppen får mulig- hed for at indtage en oprejst og udstrakt stilling gavner nyre- og tarmfunktion, mindsker afkalkning af knoglerne, styrker kredsløbet og bedrer bevægefriheden for mange brugere. Ståbordets hydrauliske funktion gør det muligt at indtage den stående stilling i etaper. Det vil sige, at man kan indlede ståtræningen med en siddestilling, som gradvist progredierer til stående. Vi har med dette redskab oplevet svært handicappede være i stand til at indtage en stående stilling - brugere, som ikke har kunnet benytte vores gamle ståbord. Forudsætningen for at anvende ståbordet er, at brugeren indledningsvist er i stand til at bøje benene i en siddestilling. Herfra er redskabet let at betjene, og progredieringen fra siddende til stående forekommer mere naturlig og skånsom end på vippelejet. Ståbordet har også vist sig egnet til brugere, som er meget angste for at komme op at stå. (Lisbeth Nielsen - Specialfysioterapien, Persillevej 8, Kbh. S) <a target="_top" href="http://www.anatomicsitt.com/dk.html">Se forhandler</a><img height="64" alt="" width="550" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Redskaber/EasyStand---2.jpg" /> Tidligere kurser og temadage http://www.ffvu.dk/Kurser/Tidligere-kurser-og-temadage/ http://www.ffvu.dk/Kurser/Tidligere-kurser-og-temadage/ Det er blevet til mange spændende kurser i årenes løb. Valget af kursusemner giver et godt billede af, hvad vi beskæftiger os med. Sat, 04 Jul 2009 18:07:00 GMT <img height="100" alt="" width="100" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/lunger%20sort-hvid.jpg" /> Lungefysioterapi til voksne udviklingshæmmede Teori og Behandling Formålet med kurset var at opnå viden om og kendskab til behandlingsmetoder og nyere tiltag indenfor lungefysioterapi til vores målgruppe, samt at få nye værktøjer til behandling og træning. Undervisningen havde fokus på lungernes anatomi, fysiologi og sygdomslære, samt en mere praktisk opdatering vedr. den fysioterapeutiske behandling, lejring, træning, respirations- og hosteteknikker samt brugen af PEP og CPAP. Underviserne var: formand for fagforum for hjerte, kar- og lungefysioterapi, fysioterapeut Rasmus Hansen; Overlæge Peter Lange fra hjerte-, lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital; og Overlæge dr. med. Michael Laub fra Respirationscenter Øst. Den sidste dag omhandlede en introduktion til F.O.T.T. konceptet. Ergoterapeut og F.O.T.T. instruktør Daniela Jakobsen stod for denne dag, som var meget praktisk, og gav en utroligt god indsigt i vigtigheden af hensigtsmæssig støtte og mobilisering ved tendens til fejlsynkning og anormal synkefunktion. Det var et kursus på 3 meget spændende og inspirerende dage, i emner som vi længe har savnet nyt input til. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img height="73" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/spasticitet-og-neurorehabil.gif" /> Temadag: Spasticitet og neurorehabilitering Denne temadag blev afholdt i Brejning forsamlingshus. Emnet viste sig at have stor interesse, ikke kun blandt faggruppens medlemmer, men også indenfor andre fysioterapeutiske områder. Professor dr. med. Jens Ole Nielsen, der bl.a. er leder af Center for Forskning i Spasticitet og Neurorehabilitering, indførte os i de nyeste forskningsmetoder og fund på dette område. Vi hørte om en ny skelnen mellem klassisk spasticitet og dystoni; fik genopfrisket - og suppleret - den teoretiske viden om neuromuskulær fysiologi; og fik stof til eftertanke vedr. fysioterapeutens rolle i neurorehabiliteringen. En meget spændende dag, som gav os noget at tænke videre over. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img height="66" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/MarteMeo1.jpg" /> Marte Meo Kommunikation og interaktion mellem bruger og behandler Begrebet Marte Meo stammer fra det latinske udtryk, "mars martis," der på dansk er oversat til "ved egen kraft." Det er hollænderen Maria Aarts, der har udviklet Marte Meo-metoden. Maria Aarts har med udviklingen af metoden skabt et anerkendt og i mange år savnet praksisredskab, der fokuserer på vellykket kontakt og kommunikation mellem mennesker. Som fysioterapeuter har vi lært at aflæse kroppens reaktioner, også uden brug af verbalsprog; og vi kender til anvendelsen af forskellige hjælpemidler til selv at gøre os forståelige. Men envejs-kommunikation fra fysioterapeuten til brugeren, er ikke kommunikation! Der findes mange små signaler - også fra de voksne udviklingshæmmede, som ikke umiddelbart lader til at kommunikere. Vi kan altid blive bedre til at aflæse signaler. Cand. psych. Anne Renée Hansen skulle have undervist os på dette kursus; men måtte desværre aflyses pga. for få tilmeldinger. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Durewall-1.jpg" />Nænsom Nødværge Fysioterapi for voksne udviklingshæmmede kan medføre risiko for voldsepisoder. Arbejdet indebærer, at vi stiller krav - ofte til mennesker, som ikke er i stand til verbalt at forstå eller forklare sig. Nogle former for hjerneskade kan indebære en meget lille tålmodighed og en adfærd, hvor aggressiviteten let antændes - og kan være vanskelig at aflæse forud for en voldsepisode. Desuden kan de udviklingshæmmede, som nu er voksne, i deres barne- og ungdomsår have gennemlevet en tilværelse, hvor manglende tillid og tryghed har sat sit præg på personligheden. Endelig kan årsagen til henvisningen være smerter, vi, som fysioterapeuter, let kan komme til at provokere under behandlingen. Hvis en voldsepisode opstår, enten overfor fysioterapeuten eller andre, der befinder sig i nærheden, kan det være en stor hjælp at kende til frigørelses- og afværgeteknikker. Anders Angur, chefinstruktør på Dürewall-instituttet, skulle have undervist os, men måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger. Emnet er dog stadig relevant og kunne tages op igen på et andet tidspunkt. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Neurodynamik-1.jpg" />Neurodynamik Smerte er altid svær at håndtere, og det bliver ikke mindre svært, hvis det ikke er muligt at forstå årsagen til smerten, eller hvis den fysioterapeutiske behandling fremprovokerer smerte. Som fysioterapeuter for voksne udviklingshæmmede er vi altid nysgerrige efter at lære metoder til reduktion af smerte. Metoder, som ikke er for indgribende eller grænseoverskridende. Fysioterapeut Amad Shayan underviste os i teknikker til udspænding af nervevævet, som mange af os har fundet meget anvendelige, ikke mindst i spasticitetsbehandlingen, eller som en forberedelse af nervevævet forud for egenbevægelse. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/MOVE-1.jpg" />M.O.V.E. - Movement Opportunities Via Education Fysioterapeut Anette Heinz og lærer Gitte Tange, begge fra Geelsgaard, indførte os i MOVE-programmet, som nok er mest kendt på børneområdet. Det var nyt for os, og viste sig at være meget inspirerende. Tankerne om fælles tværfaglige mål og deres implementering, og konceptets opstilling af seks trin før læringen af færdigheder påbegyndes, var meget brugbare. Og den meget detaljerede gennemgang og evaluering af motoriske færdigheder, mål og delmål, vurdering af behov for støtte og reduktion af støtte gav anledning til ivrig debat. Alle sad tilbage med nye ideer til opsætning og evaluering af mål, ideer til det tværfaglige samarbejde, og med et minutiøst redskab til vurdering af støtteforanstaltninger. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen</a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/ABC-1.jpg" /> Affolter-, Bobath- og Coombs koncepterne Fysioterapeut Lonni Stendal Sørensen havde størstedelen af sin erfaring fra arbejde med neurologien, blandt andet fra et 3-årigt ophold i Burgau. Hun satte os ind i de tre koncepters indhold: Affolter's teori om forstyrret perception og guiding efter senskade, til reorganisering af taktile impulser, og sikring af denne guidings kvalitet; Bobath's teori om stimulation, facilitering og inhibering ved lejring, under forflytning og i forskellige udgangsstillinger; og Coombs-konceptets teori om stimulation ved forstyrrelser i området ansigt, mund og svælg. Undervisningen var fokuseret på arbejdet med senskadede i de første faser efter skaden; men vi fandt mange af koncepternes tanker anvendelige også blandt de mennesker, vi arbejder med. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Neuropaedagogik-1.jpg" />Neuropædagogik Udviklingskonsulent ved Sølund, Niels Dujardin, gav os på dette kursus en meget spændende indføring i hjernens kompleksitet. Han har mange års erfaring i det neuropædagogiske arbejde med voksne udviklingshæmmede, og det fik vi at mærke på hans beskrivelser af adfærd, som vi i mange tilfælde kunne nikke genkendende til. Han kunne hæfte virkelige historier på neuropsykologien, når han beskrev adfærd, som den kan komme til udtryk, når der findes hjerneskader af forskellig karakter. Den tunge teori blev meget nærværende og interessant, ligesom de mange eksempler på, hvordan der kan sættes ind med neuropædagogiske tiltag. Et kursus, der også har relevans for tanker om træning og tilgang til brugerne i vores fysioterapeutiske arbejde med hjerneskadede. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Movement-Science-1.jpg" />Introduktion til bevægelsesvidenskaben Fysioterapeut Ulla Mulbjerg og fysioterapeut Annelene Jalving gav os en introduktion til Movement Science og formålet med at sammenholde al forskning i bevægelse til én videnskab. Vi fik en teoretisk gennemgang af forskellige læringsstrategier, og perspektiver på motorisk læring. Gennem en række praktiske bevægeøvelser afprøvede vi blandt andet forskellen på forskellige former for guiding, og betydningen af feed-back, når den er tilpas, og når den er overflødig. Endelig blev vi præsenteret for forslag til evaluering af motoriske færdigheder og deres progrediering. Et kursus, der gav os noget at tænke over i den daglige praksis. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/koerestole-1.jpg" />Vurdering af siddestilling - Tilpasning af kørestol Hjælpemidler fylder meget i det fysioterapeutiske arbejde med de voksne udviklingshæmmede, som også har fysiske handicap. Det er vigtigt, at vi holder os opdaterede om de mange forskellige kørestole, der findes på markedet, og deres egenskaber. Det er ikke mindre vigtigt at kunne vurdere kroppen med henblik på vurdering af en hensigtsmæssig siddestilling i kørestolen. Fysioterapeut Hanne Faber gennemgik sit kompendie i vurdering af siddestilling og tilpasning af kørestol. Hvor findes der fleksibilitet i kroppen, hvor er korrigering mulig og hensigtsmæssig, og hvor er kroppen låst? Hvordan vurderes holdning af hoved og krop i siddestillingen, for at finde den mest optimale og mest funktionelle siddestilling? Vi fik et godt og praktisk redskab med hjem i det meget grundige kompendium. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Funktionel-bandagering-1.jpg" />Funktionel Bandagering Nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere er bandagisterne, og der er sket meget indenfor kropsbårne hjælpemidler de senere år. På dette kursus fik vi en spændende indføring i nye tanker om funktionel bandagering af bandagist Ketill Næsborg fra Sønderjylland. Den første del af kurset handlede om fødder, og om årsag og konsekvens af forskellige fejlstillinger. Herefter fik vi indsigt i bandagistens vurderinger og tanker om muligheder for indlæg og fodtøj. Anden del drejede sig mest om korsetter, især om fordele og ulemper ved henholdsvis traditionelle og bløde korsetter. Kurset sluttede med en opfordring til os fysioterapeuter om at bidrage til funktionel tænkning i vores krav til de kropsbårne hjælpemidler. Vi kender brugernes muligheder for funktion - hvordan kan hjælpemidlet konstrueres til at bevare eller muliggøre denne funktion ... <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Spasticitet-1.jpg" />Spasticitet En ligeså hyppig diagnose blandt voksne udviklingshæmmede er spasticitet i alle afskygninger. Professor ved Aalborg Universitet, Thomas Sinkjær, satte os ind i den nyeste forskning om tonusforhold hos spastikere, og de specielle fysiologiske forhold, der gør sig gældende ved bevægelse i et spastisk mønster. Anden del af kurset blev forestået af fysioterapeut Christa Lange, som havde stor erfaring i spasticitetsbehandling hos børn. Hun fortalte om sine metoder og tanker på baggrund af vores medbragte 'hjemmevideoer' af voksne spastikere fra vores egen praksis. Det var meget berigende at diskutere behandlingsmetoderne indbyrdes, og tage hjem med ny inspiration. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="92" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Epilepsi-1.jpg" /> Epilepsi Mange udviklingshæmmede har diagnosen epilepsi under en eller anden form. Overlæge Jørgen Alving og sygeplejerske Helene Meinild fra Epilepsihospitalet i Dianalund stod for dette kursus. De gennemgik undersøgelsesmetoder, medicinering og bivirkninger, og ikke mindst de mange forskellige anfaldstyper og deres faser, herunder 'pseudo-anfald', som kan være svære at diagnosticere - og gøre noget ved. Vi hørte om forskellige holdninger til epilepsi gennem tiderne, om diagnosens indflydelse på personligheden og om vigtige forholdsregler, når vi oplever et anfald. Hvordan man bedst kan hjælpe, hvad man absolut ikke skal gøre, og under hvilke omstændigheder man bør søge at bremse et anfald medicinsk. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Musikterapi-1.jpg" />Musikterapi Musik er et fantastisk redskab, og mange af os bruger det flittigt, som et motivationsfremmende element under træning. Også effekten af beroligende meditationsmusik under afspænding er almindelig i fysioterapien. Underviseren på dette kursus arbejder som musikterapeut på Sølund, og havde stor og inspirerende erfaring med netop vores målgruppe. Vi lærte om de mange terapeutiske muligheder, som f.eks. musikkens indvirkning på kontakt, leg og motivationen til selv at skabe lyd med musikinstrumenter - også for de mest fysisk handicappede. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="120" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Bassinterapi-1.jpg" /> Bassinterapi Faggruppen har to gange afholdt kursus i bassinterapi. En del af medlemmerne har adgang til varmtvandsbassin, og vi finder det relevant at holde os opdateret med nye metoder til behandling i det våde element. Sidste kursus foregik i varmtvandsbassinet på Sølund ved Skanderborg. Underviseren arbejder selv med beboere på Sølund. Hun lod os afprøve forskellige teknikker i egen badedragt, og vi fik megen ny inspiration med os hjem - ikke mindst metoder til spasticitetsbehandling og træning af 'fokus på midten' i vandet, var nyt for de fleste. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="94" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Autisme-1.jpg" /> Autisme og Idræt En kendt diagnose blandt de mennesker, vi har som målgruppe, er autisme. En diagnose, som anvendes stadigt hyppigere nu om dage. Dette kursus satte fokus på de særlige omstændigheder, det er nødvendigt at forstå og tage hensyn til, når vi som fysioterapeuter har at gøre med autister. Underviseren havde stor erfaring som idrætslærer i arbejdet med autister. Hun redegjorde teoretisk for den nyeste viden om autisme, og satte os ind i vigtige forholdsregler, som f.eks. betydningen af rækkefølger, ensartede rutiner og muligheder for progrediering. Et meget spændende delemne for kurset var holdtræning med autister. <a target="_top" href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=14346">Tilbage til toppen </a> <hr /> <img height="67" alt="" width="120" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/Rideterapi-1.jpg" /> Rideterapi Der findes kun få ridefysioterapeuter i faggruppen, men en del er heldige at kunne deltage på ridehold sammen med brugerne. Et af vores medlemmer, Anne Mikkelsen, satte os ind i de mange terapeutiske fordele ved træning på hesteryg. Kurset foregik på Tingskovgaard Rideskole ved Sorring i Jylland. Vi fik mulighed for at opleve rideeffekten på egne kroppe. Anne delte ud af egne erfaringer med brug af heste i den fysioterapeutiske behandling, demonstrerede forskelligt sadeludstyr, ramper og lifte. Kurset gjorde os ikke til ridefysioterapeuter, men gav en stor forståelse for ridefysioterapitens mange muligheder. Øvrige relevante kurser http://www.ffvu.dk/Kurser/Ovrige-relevante-kurser/ http://www.ffvu.dk/Kurser/Ovrige-relevante-kurser/ De seneste år har vist os, at budgetterne til kurser generelt er blevet mindre. Faggruppen afholder derfor kun et enkelt kursus eller en temadag om året. Ideen med denne side er, at du som fysioterapeut kan læse om kurser afholdt i dit lokalområde. Måske får du inspiration til emner for kurser på din egen arbejdsplads. Måske har dine kolleger plads til en ekstra deltager på deres kursus. Sat, 04 Jul 2009 18:06:00 GMT Du kan evt. reklamere for dit eget kursus, som har relevans for arbejdet med voksne udviklingshæmmede. Eller du kan reklamere for et godt kursus, du selv har deltaget i, og som du gerne vil opfordre andre til at opleve. Denne side vil kunne blive inspiration til vores fælles faggruppekurser. Men du er nødt til selv at bidrage, før der bliver noget at læse på denne side. Send dit bidrag til hjemmesiden. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - <img height="55" alt="" hspace="0" width="50" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede/Billeder/Kurser/stetoskop.jpg" /> <h2 >Viden, der virker</h2> Hvordan opdager vi sygdomme og fysiske skader hos udviklingshæmmede, der ikke selv kan fortælle, hvor det gør ondt? Hvad, hvis den enkelte ikke vil til lægen og samtidig ikke forstår konsekvenserne ved at sige nej? Hvad, hvis det overlades til dig som professionel at tage stilling til den behandlingsform, der skal vælges? Og er diagnosticering og sygdomsbekæmpelse altid den rette løsning? Der opstår meget let situationer, hvor du som professionel lander lige midt i dilemmaet mellem omsorgspligt, omsorgssvigt og selvbestemmelse. Vi stiller derfor skarpt på det vigtige tema med temadagen: Hvordan opdager vi sygdom i tide blandt udviklingshæmmede? Vi har håndplukket 3 oplægsholdere - heriblandt en ekspert fra Norge, - der brænder for at give dig mere og bedre viden. Det er bl.a. solid indsigt i: - De særlige risikofaktorer og symptomer på sygdomme/lidelser, du skal være opmærksom på; - Norges effektive indsatser på området; - Hvordan du tackler etiske dilemmaer og navigerer i grænselandet mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt. Og så er der naturligvis også helt konkrete redskaber til at inspirere og motivere udviklingshæmmedes lyst til sundhedsfremme. <a target="_blank" href="http://www.seminarer-ak.dk/docs/Invitation_Web.pdf">Læs mere om efterårets temadag her.</a> Næste kursus http://www.ffvu.dk/Kurser/Naste-kursus-2010/ http://www.ffvu.dk/Kurser/Naste-kursus-2010/ Sat, 04 Jul 2009 18:02:00 GMT <h4 >Nærmere detaljer, når planlægningen starter </h4> <img height="55" alt="" width="470" align="left" src="http://www.ffvu.dk/Upload/Graphics/Voksne_udviklingshaemmede\Billeder\Eksempler/Jette.jpg" /> Undervisere: Dato: Sted: Pris: Tilmelding: Netværk Hovedstaden http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Hovedstaden/Netvark-Hovedstaden/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Hovedstaden/Netvark-Hovedstaden/ Sat, 04 Jul 2009 13:22:00 GMT Ikke opdateret ... Netværk Sjælland http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Sjalland/Netvark-Sjalland/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Sjalland/Netvark-Sjalland/ Sat, 04 Jul 2009 13:21:00 GMT Ikke opdateret ... Netværk Midtjylland http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Midtjylland/Netvark-Midtjylland/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Midtjylland/Netvark-Midtjylland/ Sat, 04 Jul 2009 13:20:00 GMT Ikke opdateret ... Netværk Syddanmark http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Syddanmark/Netvark-Syddanmark/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Syddanmark/Netvark-Syddanmark/ Sat, 04 Jul 2009 13:18:00 GMT <h4>Følgende er repræsenteret i netværket: </h4> Strandvænget, Nyborg - Dansk Røde Kors Bo- og Træningscenter, Kolding - Bramdrupdam Bofællesskaber, Kolding - Bo-Horsens / Dusines Hus, Horsens - Bredballe Bofællesskaber / Ringdams Kobbel, Vejle - Vestcentret Labora, Give - Bofællesskabet Ullerupdalsvej, Fredericia - Skansebakken med tilknyttede bofællesskaber, Vejle. Netværksgruppen har eksisteret siden 2003, og bestod i perioden 2003-2006 af fysioterapeuter, som arbejder med udviklingshæmmede voksne i det gamle Vejle Amt. Den daværende netværksgruppe fik af Region Syddanmark støtte og opbakning til at genskabe netværket i regions-regi; så det genopstod i marts 2007 i sin nuværende form, som et tvær-kommunalt / tvær-regionalt fysioterapifagligt netværk for fysioterapeuter, der arbejder med voksne udviklingshæmmede. <h4>Netværkets møder: </h4> Møderne afholdes 4 gange årligt à 7 timer, med en fast dagsorden: 1. Valg af referent (referat sendes til fysioterapeuterne og deres ledere) 2. Kort gensidig orientering 3. Faglig sparring (med video-optagelser af praksis) 4. Fysioterapi-fagligt emne 5. Evaluering af dagen Udover møderne planlægges 1-2 kursusdage årligt. <h4>Eksempler på emner, som netværket vil arbejde med: </h4> - Forflytnigsbeskrivelser / håndteringsskemaer - Siddestillingsanalyse (kursusdag) - Neurodynamik (kursusdag) - Integreret fysioterapi (træning som en del af borgernes hverdag) - Sanseintegration - Lejring - Kontrakturprofylakse - Lungefysioterapi - Kreativitet i forhold til den fysioterapeutiske indsats - Dokumentation af den fysioterapeutiske indsats <h4>Emner, som netværket tidligere har arbejdet med: </h4> Kriterier for tildeling af fysioterapi (prioritering af venteliste-opgaver) Akutberedskab for fysioterapi (redskaber til håndtering af akut fysioterapi) Metoder til vurdering af behov for fysioterapi Metoder til opstilling af mål for behandling og træning Det fysioterapeutiske undersøgelsesskema Strukturerede fysioterapeutiske optegnelser (dokumentation af fysioterapeutiske tiltag) Metoder til sagsbehandling ifm. ansøgning om hjælpemidler Arbejdsplanlægnig (planlægning af opgaver) Ressourcebank (faglige ressourcer i netværket) Koordinering af kursusaktiviteter i netværket Fysioterapeutens rolle ift. udarbejdelse af håndteringsskemaer / -beskrivelser Temadag: "Spasticitet" Temadag: "Redskaber til, hvordan samarbejde kan lykkes" Temadag: "ICF" (International Klassifikation af Funktionsevne m.v.) Fysioterapifaglig sparring <h4>Fordele ved et netværk: </h4> Deltagelse i et fysioterapeutisk netværk inspirerer og øger mulighederne for kvalificeret og effektiv fysioterapi: Fordi fysioteraputerne i en integreret funktion varetager en større paraply af opgaver, f.eks.: undersøgelse; vurdering; trænig; behandling; udredning, afprøvning og anskaffelse af personligt tilrettede hjælpemidler; vejledning og rådgivning af pleje- og pædagogisk personale i.f.t. forflytning, lejring og håndtering af beboere; samarbejde og koordinering i.f.t. andre specialister (f.eks. overgangen fra sygehus til boenhed); opsamling af tendenser og udvikling af fysioterapeutisk metode. Fordi meget komplekse specialopgaver løses af fysioterapeuter, som udgør en meget lille faggruppe på botilbudene. Fordi et fysioterapeutisk netværk kan sikre en høj faglighed og skabe rammer for faglig sparring, fysioterapeutisk udviklingsarbejde og metodeudvikling. Fordi der er mange forskelligartede forventninger til- og opgaver omkring den fysioterapeutiske indsats, f.eks.: - systematisk vurdering af beboernes behov for fysioterapi - målrettede og planlagte indsatser - dokumantation af indsatsen - (minimums)niveau for behandling og træning - gennemskuelige kriterier for tildeling af fysioterapi - integrering af fysioterapi i det pædagogiske arbejde Fordi netværksdeltagerne sammen kan videreudvikle såvel kriterier for tildeling af fysioterapi, som mål og dokumentation for den fysioterapeutiske indsats. Netværk Nordjylland http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Nordjylland/Netvarksgruppe-Nordjylland/ http://www.ffvu.dk/Medlemmer/Her-arbejder-vi/Region-Nordjylland/Netvarksgruppe-Nordjylland/ Sat, 04 Jul 2009 13:16:00 GMT Ikke opdateret ...